Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger angiveligt bidoon Kuwait. Indrejst 2016.”Ansøgeren er, den angiveligt statsløse bidoon fra Kuwait og som er etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra [by], Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har angiveligt i Kuwait deltaget i en demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevende til Kuwait som statsløs bidoon frygter at blive idømt fængselsstraf af de kuwaitiske myndigheder for at have deltaget i demonstrationer og være udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at har deltaget tre dage i en demonstration, som startede den 18 februar 2014 og varede fem dage. Den tredje dag, ansøgeren deltog i demonstrationen, blev han anholdt og tilbageholdt i 15 til 20 dage. Ansøgeren blev løsladt på betingelse af, at han skulle samarbejde med myndighederne. Tre til fire dage efter løsladelsen gik ansøgeren under jorden og flyttede til [by], hvor han boede frem til sin illegale udrejse af Kuwait den [tal] [måned] 2016. Efter løsladelsen blev familiens bopæl opsøgte tre til fire gange, hvor myndighederne ledte efter ansøgeren. Ansøgerens bror blev anholdt ved den sidste opsøgning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet lægger herudover vægt på, at ansøgeren med sin forklaring under nævnsmødet yderligere har forklaret divergerende om, hvor afhøringerne af ham under tilbageholdelsen blev foretaget, og hvordan han blev slået under afhøringerne. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om, hvor pengene til hans rejse stammede fra. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det er ufornødent at udsætte sagen på en sprogtest og en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Land/2021/2/sme
