Nævnet omgjorde i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at få problemer som følge af, at [nogle familiemedlemmer] var efterlyst af den syriske regering. Klageren anførte, at [et familiemedlem] var efterlyst, idet han havde hjulpet demonstranter med mad og lægehjælp, og at han havde været anholdt fem til seks gange. Vedrørende [nogle familiemedlemmer] anførte hun, at de havde deltaget i fredelige demonstrationer og var eftersøgt til militærtjeneste, hvorfor de måtte flygte ud af landet. Videre henviste klageren til, at [et familiemedlem] blev chikaneret myndighederne som følge af klagerens [familiemedlemmers] problemer, hvorfor han sammen med [et familiemedlem] flygtede til Danmark. Klageren oplyste yderligere, at hun efter sin fars udrejse af Syrien blev chikaneret af myndighederne og tilbageholdt ved en kontrolpost, hvor hendes navn blev tjekket. Endelig henviste hun til krigen og de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Damaskus, og at denne forbedring ikke antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at hun frygter at blive anholdt, udsat for tortur eller slået ihjel som følge af, at [familiemedlemmer] har været politisk aktive. Hun har oplyst, at [et familimedlem] i begyndelsen af konflikten har delt mad og medicin ud til folk, og at [nogle familiemedlemmer] har deltaget i demonstrationer og er indkaldt til militærtjeneste. Klageren har anført, at hun én gang er blevet tilbageholdt som følge af hendes familiemedlemmers konflikter, men at hun blev løsladt, fordi hendes onkel betalte bestikkelsespenge. Hun har yderligere henvist til, at hun er blevet oplyst om, at hun gennem ”al mukhtar”, der er en slags borgmester, er blevet indkaldt til afhøring hos efterretningstjenesten, og hun formoder, at det skyldes hendes familiemedlemmers politiske aktiviteter. Endelig har hun henvist til krigen og de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASOs rapport: Country Guidance: Syria, fra september 2020 og Udlændingestyrelsens rapport: Syria, Security and socio-economic situation in the governorates af Damascus and Rural Damascus fra oktober 2020 og Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien juni 2021. Det forhold, at klager er en enlig kvinde uden mandligt netværk, er ikke i sig selv asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf det fremgår, at situationen i Syrien for enlige kvinder er vanskelige, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk, der vender tilbage til Damaskus, alene som følge af, at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk, vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3, ligesom det fremgår, at enlige kvinder uden mandligt netværk efter lovgivningen har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje egen bolig. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klager er 27 år og er født og opvokset i Syrien, hvor hun har boet det meste af sit liv. Hun har gået i skole i Syrien og taler arabisk. Hun har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år og 6 måneder. Hun læser [en professionsbacheloruddannelse]. Hun har [nogle familiemedlemmer] i Danmark, hvoraf hun bor sammen med 2 [af familiemedlemmerne]. […..]. Hun ved ikke, om hun har familie tilbage i Syrien. Klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold. Klageren har således siden meddelelsen af opholdstilladelsen været bekendt med denne midlertidige karakterer. For så vidt angår retten til familieliv bemærkes, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8´s forstand, medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forældre og børn. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at der består et afhængighedsforhold mellem klager og hendes forældre. Det bemærket endvidere, at voksne søskende som udgangspunkt ikke er omfattet af beskyttelsen af familieliv i EMRK artikel 8´s forstand, og det ændrer ikke herpå, at klageren bor med [nogle familiemedlemmer], som udrejste mere end 3 år før hende. Herefter og efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, finder Flygtningenævnet at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder, at klager ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klager udrejste legalt og ikke havde personlige konflikter med de syriske myndigheder. Hun udrejste mere end 3 år efter [nogle familiemedlemmers] unddragelse af militærtjeneste, og hun er alene en gang blevet stoppet ved en kontrolpost, hvor hun ikke blev afhørt om [deres] konflikter, da hendes farbror betalte for, at hun kunne gå. Det beror på klagers egen formodning, at hun 1-2 år efter at have fået asyl, blev indkaldt til afhøring hos myndighederne. Efter en samlet vurdering og under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger finder nævnet, at klageren ikke er i risiko for overgreb af de syriske myndigheder, idet hendes familiemedlemmer ikke efter oplysningerne er særligt profilerede medlemmer af oppositionen. Det forhold, at [nogle familiemedlemmer] har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke ændre herpå. […]. For Flygtningenævnet har klager oplyst, at hun har givet interview dels til [avis 1], dels til [avis 2] om sin situation og om at vende tilbage til Syrien. Hun har også deltaget i og holdt tale ved en demonstration i [By], som blandt andet blev optaget på video og efterfølgende er lagt på en offentlig tilgængelig Facebook-profil, hvor hun oplyser sit navn, sin alder og blandt andet udtaler sig kritisk om det syriske styre. Klager har for Flygtningenævnet fremlagt artiklen fra [avis 1] og fra [avis 2], hvor hun udtaler sig kritisk mod styret i Syrien. Ved en søgning på klagers navn på internettet fremkommer endvidere artikler blandt andet i [tre forskellige aviser]. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klager i flere medier har kritiseret det syriske styre på en måde, hvor det potentielt er udbredt til det syriske styre. Flygtningenævnet finder ud fra et forsigtighedsprincip, at det på denne baggrund ikke kan udelukkes, at klageren ved en tilbagevenden til Damaskus, Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at hun risikerer at blive afhørt og i den forbindelse at blive udsat for overgreb fra det syriske styre. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. " Syri/2021/146/YARS
