Nævnet omgjorde i januar 2021 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Sanandaj, Iran. Klageren har oplyst at være aktivt medlem af Komala Iranske Kurdistan Parti. Han har deltaget i møder og demonstrationer med partiet, og han har modtaget politisk undervisning samt våbentræning på partiets kaserne i Sulaymaniyah, Irak. Den 1. februar 2011 meddelte Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede, at han ville blive fængslet og eventuelt slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han i 2009 deltog i flere demonstrationer i Teheran mod de iranske myndigheder. Flygtningenævnet meddelte klageren opholdstilladelse under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Iran ville være i en konkret risiko for asylbegrundende forfølgelse af de iranske myndigheder som følge af hans deltagelse i demonstrationerne. Udlændingestyrelsen har den 20. maj 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerens opholdstilladelse kan nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og § 19, stk. 7, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2, idet der foreligger oplysninger om forhold, som ville udelukke klageren fra opholdstilladelse; idet klageren er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning, såfremt pådømmelsen var sket her i landet; og idet klageren efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 idømmes ubetinget frihedsstraf. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder som følge af hans politiske aktivitet. Som støtte herfor har han oplyst, at han siden 2011 har været aktivt medlem af Komala Iranske Kurdistan Parti, at han har deltaget i møder i partiet, og at han har deltaget i demonstrationer i Danmark foran den iranske ambassade, i Fælledparken og på Rådhuspladsen. Han har videre oplyst, at han i 2015 med en måneds varighed rejste til Sulaymaniyah, Irak, hvor han under sit ophold på Komalas kaserner deltog i politisk undervisning og modtog træning i at bruge våben samt andre militære færdigheder. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set fortsat opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er [i vinteren 2016/2017] i Norge idømt ubetinget fængsel i 1 år 3 måneder for indførsel af ca. 4 kg. marihuana. Spørgsmålet er herefter, om denne dom medfører, at klagerens opholdstilladelse, der udløb [i vinteren 2017/2018], ikke skal forlænges. Efter Rigsadvokatens udtalelse af [vinteren 2018/2019] vurderes, at en tilsvarende forbrydelse i Danmark ville medføre en domfældelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og en straf på mellem 4 og 7 måneders fængsel. Efter udlændingelovens § 22, nr. 4 kan en udlænding, der har opholdstilladelse og har opholdt sig i Danmark i mere end 8 år, udvises, hvis han idømmes en ubetinget frihedsstraf for blandt andet overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, at en udlænding, der udenfor landet er dømt for forhold, der kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, udelukkes fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Henset til, at klageren er dømt for indsmugling af euforiserende stoffer og til den konkret idømte straf, finder Flygtningenævnet, at der er tale om en særlig farlig forbrydelse, der udgør en fare for samfundet, og isoleret set er betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 3. Det skal herefter vurderes, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet har ved afvejningen heraf lagt vægt på den straf, en tilsvarende forbrydelse ville have medført ved pådømmelse i Danmark, på at klageren har opholdt sig i Danmark i 11 år, siden 2017 har haft fast arbejde og før da også havde en, om end løsere, tilknytning til arbejdsmarkedet, at klageren taler, læser og skriver dansk, og at hans ægtefælle har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 og venter parrets fælles barn. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 20. maj 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1”. Iran/2021/6
