Nævnet stadfæstede i august 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet havde i 2018 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse og genoptaget sagen i 2021.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har hjulpet modstandsgruppen PJAK. Ansøgeren har ligeledes i Danmark deltaget i demonstrationer mod det iranske styre. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive idømt fængsel på livstid, fordi han har hjulpet folk fra PJAK. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans familie årligt har hjulpet modstandsgruppen PJAK, som er regimekritiske og fører bevæbnede kampe mod det iranske styre i byen [A]. Ansøgerens bror har lånt sin telefon til medlemmer af PJAK, ligesom ansøgerens familie har købt madvarer til PJAK. Politiet anholdte en dag ansøgerens far uden for teltet i [A], hvor de blandt andet brækkede hans højre hånd og anvendte peberspray mod ham. Politiet ransagede herefter familiens telt og spurgte efter ansøgeren og hans bror. Ansøgeren, hans far og hans bror er blevet anklaget for ulovligt at have hjulpet PJAK. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel i Iran, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han den [dato i første kvartal af] 2017 er blevet døbt, og dermed er konverteret til kristendommen. Han begyndte at interessere sig for kristendommen i starten af [måned i fjerde kvartal af] 2016. Han mistede interessen for islam, fordi han begyndte at drikke alkohol, og derfor ikke måtte praktisere islam i en måned efter, han havde drukket alkohol. I denne periode begyndte ansøgeren at læse i biblen og opdagede, at det var sådan, han gerne vil leve. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, idet han i Danmark har fået et barn med kvinde uden for ægteskab, som han dog er blevet ikke-islamisk gift med efterfølgende. Han har til støtte herfor oplyst, at han efter barnets fødsel er blevet kristent viet med sin nu ægtefælle, og at vielsen er sket uden familiernes accept. Han risikerer en alvorlig myndighedssanktion på baggrund af dette. Han har derudover som asylmotiv henvist til, at han risikerer forfølgelse fra de iranske myndigheders side, som følge af at han på Facebook har skrevet regeringskritiske indlæg om forholdene i Iran. Han har endelig henvist til, at han har ret til opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7 i konsekvens af ægtefællens tidligere meddelte opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om risiko for forfølgelse fra de iranske myndigheders side som følge af samarbejde med PJAK har Flygtningenævnet taget stilling hertil i nævnets afgørelse af [dato i fjerde kvartal af] 2018, og Flygtningenævnet kan henholde sig til sin afgørelse herom. Med hensyn til ansøgerens konversion til kristendommen kan Flygtningenævnet henholde sig til sin afgørelse af [dato i fjerde kvartal af] 2018. Flygtningenævnet finder fortsat ansøgerens forklaring herom konstrueret, utroværdig og uden baggrund i en reel religiøs overbevisning. Hans opslag af kristent indhold på Facebook og kristne aktiviteter i øvrigt efter [måned i fjerde kvartal af] 2018 ændrer ikke herved. Det bemærkes, at opslagene overvejende fremstår som kopi af i forvejen udarbejdet materiale uden et personligt, individuelt indhold. På forespørgsel i nævnet har ansøgeren heller ikke kunnet redegøre nærmere for de enkelte skriftsteder, hvorfra tekststykkerne stammer. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf det fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl og derfor ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende ansøgerens nuværende ægtefælle – og moren til ansøgerens barn - bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at baggrunden for, at hun fik meddelt opholdstilladelse den [dato i fjerde kvartal af] 2018 i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, var, at hun var flygtet fra Iran for at undgå at blive tvangsgift. Det forhold, at ansøgeren har fået et barn med hende, mens de opholdt sig i Danmark, at han efter barnets fødsel den [dato i fjerde kvartal af] 2016 har indgået ægteskab med kvinden – og at dette i øvrigt skulle være sket i en kirke – og uden deres familiers accept - kan ikke anses for asylbegrundende i sig selv. Det bemærkes herved, at der ikke fra nogen af familiernes side ses at være fremsat konkrete trusler mod ansøgeren og hans ægtefælle, ud over en trussel fra ansøgerens far, der ikke er nærmere dokumenteret, og som nævnet ikke finder er sandsynliggjort. Ægtefællens familie har slet ikke kendskab til, at ægtefællen har fået et barn - eller i øvrigt, at hun er blevet gift med ansøgeren. Eftersom parrets førægteskabelige forhold har fundet sted i Danmark, vurderer Flygtningenævnet, dels at det ligger uden for de iranske myndigheders viden og opmærksomhed, dels at det heller ikke vil medføre nogen opmærksomhed mod eller forfølgelse af ansøgeren fra andres side i øvrigt. Med hensyn til ansøgerens opslag i tiden fra Flygtningenævnets afgørelse i 2018 frem til nu på blandt andet sin Facebook-profil af regeringskritisk karakter bemærkes, at ansøgeren må anses for at være helt uprofileret i forhold til den iranske regering. Hans regeringskritik fremstår generel, uselvstændig og uoriginal. Opslagene er af en sådan ukonkret karakter, at de fremstår uden baggrund i nogen reel politisk overbevisning eller stillingtagen fra ansøgerens side. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens Facebook-opslag mv. fra 2018 og op til nu har karakter af at være oprettet med henblik på at opnå asyl. Ansøgeren har fortsat ikke sandsynliggjort, at han derved skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys, og at han ved en tilbagevenden til Iran skulle blive forfulgt eller udsat for nedværdigende behandling fra myndighedernes side. Det forhold, at ansøgerens nuværende ægtefælle i 2018 fik opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke medføre, at ansøgeren skal have asyl som konsekvens af hendes opholdstilladelse. Det bemærkes herved, at ansøgerens nuværende ægtefælle fik asyl på baggrund af, at hun var flygtet fra Iran for at undgå at blive tvangsgift. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i nogen risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller andre forhold, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/45/DH
