iran202144

Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk perser og kristen konvertit fra Shiraz. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fætter, [A], introducerede ham for kristendommen i forbindelse med ansøgerens kusines bryllup i 2018. To uger efter tog ansøgeren med sin fætter i huskirke. Efter fire til fem møder i forskellige huskirker begyndte ansøgeren at tro på Jesus. Herefter begyndte ansøgeren at missionere for sine medstuderende. I slutningen af [sommeren] 2018, hvor ansøgeren var på vej til en huskirke, så han tre politibiler ude foran huskirken. I den forbindelse blev 15 personer anholdt. Ansøgeren løb fra stedet og tog hen til sin morbror, som rådede ham til at udrejse af Iran. Ansøgerens morbror hentede ansøgerens pas og rygsæk fra ansøgerens bopæl, hvorefter ansøgeren udrejste af Iran. Efter ansøgerens udrejse af Iran har han fået oplyst, at politiet har opsøgt universitetet og ansøgerens bopæl. Derudover har ansøgerens morbror oplyst ansøgeren om, at hans ven, [B], som deltog i møder i forskellige huskirker, er blevet anholdt på sin bopæl og har været forsvundet lige siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Ansøgerens generelle troværdighed er svækket, og det er nævnets samlede vurdering, at ansøgerens forklaring om konverteringen under nævnsmødet forekommer indstuderet, usammenhængende og konstrueret. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under sin første samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har oplyst, at hans konversion begyndte 4-5 gange efter at have været i huskirken, idet han kunne mærke, at han troede på Jesus, men at han samtidig har oplyst, at det først var efter udrejsen, at han betragtede sig selv som kristen. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens viden om kristendom under samtalen med Udlændingestyrelsen fremstod begrænset, og han kunne blandt andet ikke redegøre for, hvad det var, som hans fætter havde fortalt ham, som vakte hans interesse for at komme i huskirken. Endvidere kunne han ikke forklare nærmere om, hvad der foregik i huskirken, og hvad han havde lært under sine besøg kirken. Dog har han oplyst, at der blev vist film og powerpoints. I Flygtningenævnet har ansøger forklaret, at han under sit første besøg i huskirken så en dokumentarfilm, og at der blev læst op fra biblen, og ansøger har forklaret, hvordan huskirken var indrettet. Ansøger har til Udlændingestyrelsen forklaret, at der var 15 personer uden for huskirken, der blev arresteret, mens ansøger i Flygtningenævnet har oplyst, at der var 12 personer uden for huskirken, der blev arresteret, og at ansøger herefter flygtede ud af landet med hjælp fra sin onkel. Ansøgeren har tillige over for Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 forklaret, at han begyndte at missionere med kristendommen over for sine medstuderende i Iran, samtidig med at han har forklaret, at han først konverterede til kristendommen, efter han kom til Danmark. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren i sit oprindelige asylskema ikke er fremkommet med oplysninger om, at politiet i Iran havde spurgt efter ham på universitetet og på hans bopæl, og at ansøgeren heller ikke i sit asylskema oplyste, at en ven, [B], var forsvundet efter at være anholdt udenfor huskirken. Disse oplysninger er ansøger først fremkommet med under samtalen med Udlændingestyrelsen. Ansøger har over for Udlændingestyrelsen oplyst, at han af sin far fik oplyst, at der var spurgt efter ham på forældrenes bopæl, og at han af en medstuderende via whatsapp fik oplyst, at der var spurgt efter ham på universitetet. Ansøger har herom i Flygtningenævnet oplyst, at han fik oplysningerne om, at der var spurgt efter ham dels i hjemmet, dels på universitet, af sin onkel. Ansøgers forklaring omkring divergenserne fremstod ikke troværdige. Ansøger er ikke døbt, og han har i nævnet givet udtryk for, at han er i en proces om sin kristne tro. Ansøgeren har i forbindelse med en fængsling for strafbart forhold under en samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2021 oplyst, at han ønskede at frafalde sin asylansøgning, idet han fortsat frygtede at vende tilbage til Iran, men at han i endnu højere grad frygtede at skulle forblive fængslet i Danmark. Ansøgers forklaring under nævnsmødet om kristendommens betydning for ham og hans bevæggrunde for at konvertere, herunder hans indre overbevisning, fremstod tillært og konstrueret. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet demonstrerede et kendskab til kristendommen kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøger på baggrund af en indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at iranere som har søgt asyl uden for Iran, sandsynligvis ikke vil blive forfulgt af myndighederne ved en tilbagevenden til Iran på baggrund af aktiviteter foretaget uden for Iran, også selvom aktiviteterne relaterer sig til en asylansøgning, herunder konvertering til kristendommen. Der henvises til DFAT Country Information Report, udgivet den 7. juni 2018. Der henvises endvidere til Dansk Flygtningehjælps rapport ”House Churches and Converts” udgivet i februar 2018, hvoraf det fremgår, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere, der har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Iran/2021/44/Yars