Nævnet stadfæstede i juli 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til indkvarteringsforholdene i Frankrig, og til at klageren risikerede at skulle leve på gaden som hjemløs. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste endvidere til, at klageren havde psykiske problemer, og at han ikke i Frankrig ville have nødvendig adgang til lægehjælp. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Frankrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig [i foråret] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af klageren oplyste om, at han har det psykisk svært, og at han har forsøgt at begå selvmord, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige behandling i Frankrig. Nævnet bemærker videre, at der ikke foreligger yderligere oplysninger om klagerens mentale helbred end det i indlægget af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte, og nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de franske myndigheder om klagerens forhold, såfremt klageren samtykker hertil, jf. forordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det anførte om, at klageren i Frankrig har levet på gaden, og at der er mangel på indkvarteringsmuligheder, ligesom klageren som selvmordstruet vil være særligt udsat, såfremt han skal leve på gaden, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således ikke, uanset at der ifølge baggrundsoplysningerne er stor mangel på indkvarteringsmuligheder, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Frankrig er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre asylansøgere til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at det efter baggrundsoplysningerne, herunder AIDA, Country Report: France 2020 Update, fra marts 2021, må lægges til grund blandt andet, at Dublin-returnees bliver behandlet og modtager samme indkvarterings-forhold som asylansøgere. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og modtageforholdene i Frankrig, at en overførsel af klageren til Frankrig vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 eller EU-charteret om grundlæggende rettigheder artikel 4. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det ikke er i overensstemmelse med Dublinforordningens formål, at en ansøger skal have sin asylsag behandlet på ny efter allerede at have fået afslag på sin ansøgning i en af de andre kontraherende medlemsstater. Frankrig har tiltrådt Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke holdepunkter for at tro, at Frankrig ikke lever op til sine internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement. Hertil bemærkes videre, at klageren i Frankrig kan anmode om genoptagelse af sin asylsag, såfremt der er nye oplysninger til sagen. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Fran/2021/6/ajev
