Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vietnam, således, at han fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Indrejst i år 1986. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er vietnamesisk statsborger fra Vietnam. Det fremgår af sagen, at klageren [i efteråret] 1986 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 1986. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2015 udrejste til Vietnam, og at klageren [i efteråret] 2016 indrejste i Danmark. Det fremgår endvidere af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2017 udrejste til Vietnam, og at klageren [i sommeren] 2019 indrejste i Danmark. Klageren udrejste for at passe sin syge far i Vietnam. [I efteråret] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, idet klageren har opgivet sin bopæl i Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund efter det oplyste, herunder klagerens forklaring om sine rejser mellem Danmark og Vietnam sammenholdt med stemplerne i klagerens pas, at han i perioden fra [efteråret] 2017 til [sommeren] 2019 ikke har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det fremgår således af klagerens pas, at han efter sin rejse til Vietnam [i efteråret] 2017 på ny er indrejst i Danmark [i efteråret] 2018. Klageren er derefter udrejst til Vietnam [i efteråret] 2018 og igen indrejst i Danmark [i sommeren] 2019. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren i CPR-registeret er anført som udrejst fra Danmark i perioden fra [efteråret] 2017 til [sommeren] 2019. Efter oplysningerne i øvrigt om klagerens rejser mellem Danmark og Vietnam kan det ikke lægges til grund, at han på noget tidspunkt forud for [efteråret] 2017 har opholdt sig i mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark. Klageren har lovligt boet i Danmark siden [efteråret] 1986, og han blev [i foråret] 1992 meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. Med henvisning til udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., finder Flygtningenævnet herefter, at klagerens opholdstilladelse ikke kan anses for at være bortfaldet, uanset om klageren måtte antages at have opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Det er indgået i nævnets vurdering, at klageren i perioden fra [foråret] 2014 til [sommeren] 2019 alene sammenlagt har opholdt sig i Danmark i 105 dage, og at han i perioden har opholdt sig uden for Danmark sammenlagt i 1.796 dage. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1." Viet/2021/2/EDO
