Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Uganda. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen af religiøs overbevisning fra Masaka-distriktet, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af en militærperson ved navn [A], fordi hun har en konflikt over et jordstykke i [en navngi-ven landsby]. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet af myndighederne, da hun er blevet beskyldt for at være en del af People Power bevægelsen, der er i opposition til den siddende rege-ring. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i 2013 overtog et jordstykke i [en navngiven landsby] fra sin mor, og at hun begyndte at opdyrke jordstykket i 2016. I den forbindel-se ansatte ansøgeren en person ved navn [B], som forsvandt efter kort tids ansættelse. I [begyn-delsen af] 2017 ansatte ansøgeren en person ved navn [C], som skulle fortsætte arbejdet og starte opdyrkningen af jorden. [C] var ansat i fire måneder, og i det tidsrum blev hegnet omkring ansø-gerens jordstykke ødelagt to gange, og [C] blev truet på livet flere gange af militærmanden [A]. [C] blev derefter anholdt, grundet hans politiske tilknytning til People Power bevægelsen. Om-kring [sommeren/efteråret] 2018 ansatte ansøgeren en dreng ved navn [D]. [D] blev flere gange truet på livet af militærmanden [A]. I [sommeren] 2018 blev [D] slået ihjel af ukendte gernings-mænd, der kørte væk i et militært køretøj. Ansøgeren opdagede efterfølgende, at hegnet var blevet ødelagt, ligesom alle frugttræerne var blevet ødelagt. I [sommeren] 2018 blev ansøgeren opsøgt og truet af [A] et antal gange ved jordstykket i [en navngiven landsby], og en enkelt gang i Kampala ved ansøgerens arbejdsplads. I slutningen af 2018 blev der sat ild til en sofa i ansøgerens lejlighed i [et navngivent boligområde], hvorved ansøgeren pådrog sig brandskader. Flygtningenævnet læg-ger til grund, at ansøgeren har en konflikt med en lokal militærperson ved navn [A], og at denne konflikt udspringer af en tvist om retten til et stykke landbrugsjord, som ansøgeren har arvet fra sin mor. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i sommeren] 2020, forklarede jf. side 10, at hun to gange har henvendt sig til myndighederne for at få hjælp. Hun har endvidere forklaret, at hun ikke fik hjælp af myndighederne, samt at hun an-meldte at hendes afgrøder var blevet ødelagt. Hun har dog ikke ved nogen af de to samtaler forud for mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hun også havde anmeldt [A’s] trusler imod hende til politiet. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato har ansøgeren imidlertid udbyggende for-klaret, at hun også anmeldte [A’s] trusler, og at hun heller ikke kunne få politiets bistand i den forbindelse. Ansøgeren har forklaret, at hun i [slutningen af] 2018 var udsat for hvad der må be-tegnes for et brandattentat, idet der opstod ild i en sofa i hendes lejlighed i Kampala og idet at hun går ud fra, at [A] var ansvarlig for brandens opståen, således at branden altså var påsat. Flygtnin-genævnet bemærker, at det udelukkende beror på ansøgerens egen formodning, at der er en sådan sammenhæng. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren på den ene side har forklaret, at [A] er så magtfuld at han ville kunne finde frem til hende, hvis hun vendte tilbage til Uganda, men at hun på den anden side efter brandattentatet blot flyttede til en anden lejlighed i samme boligkompleks. Flygtningenævnet tillægger det væsentlig betydning, at ansøgeren efter sin forkla-ring forblev i Kampala og fortsat varetog sit arbejde i hele perioden fra [slutningen af] 2018 og til hun udrejste af Uganda i [sommeren] 2019. I den forbindelse bemærkes det, at ansøgeren ved asylsamtale [en dato i slutningen af] 2020 side 8, har forklaret, at [A] tidligere havde indfundet sig på hendes arbejdsplads og truet hende der. Udfra disse oplysninger må det altså lægges til grund, at [A] er bekendt med ansøgerens arbejdsplads og at han ville have kunnet opsøge hende der, lige-som han i øvrigt trods adskillige trusler, som han har fremsat over en periode på flere år, ikke har gjort alvor af sine trusler. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om indholdet af ansøgerens henvendelser til myndighederne, hendes lange ophold og fortsatte varetagelse af hendes arbejde efter branden i hendes lejlighed indtil udrejsen i [sommeren] 2019, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt ikke har en sådan karakter og intensitet, at den kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2021/2/NABR.
