Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk muganda og katolik af trosretning fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter de ugandiske myndigheder, da de mistænker ansøgeren for at være i besiddelse af nogle hemmelige dokumenter samt et USB-stik. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes tidligere samlever [A] blev slået ihjel af myndighederne den [i sommeren 2011], og at ansøgeren efterfølgende er blevet kontaktet, både telefonisk op på bopælen, af ukendte personer, der ville have oplysninger om dokumenterne samt USB-stikket. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2015 blev tilbageholdt i en bil af ukendte personer og på ny udspurgt om hendes kendskab til dokumenterne. Gerningsmændene fortalte ansøgeren, at hun skulle udlevere dokumenterne, ellers ville hun blive slået ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med ukendte personer eller myndigheder i Uganda, til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret ukonkret og afglidende, og at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og udbyggende om en række centrale forhold. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om sit kendskab til de to personer, som var sammen med [A], da han blev skudt. Hun har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] var sammen med [C], og en person, som hun ikke kendte, men hun vidste hed [B], og at hun så [C’s] lig i lighuset, mens hun under mødet i nævnet har forklaret, at hun ikke kender den tredje person, som var i bilen med [A] og [B]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun ved telefonopkaldene blev truet, og har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun blev opsøgt på sin bopæl. Desuden har ansøgeren forklaret forskellig om tidspunktet for, hvornår hun blev tilbageholdt og truet i en bil på gaden, som er det seneste tidspunkt for, hvor hun har oplevet problemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt de ukendte personer, der ringede til hende og spurgte efter nogle dokumenter, som hun skulle være i besiddelse af, har spurgt efter dokumenter eller et usb-stik. Hun har således til sin samtale [i efteråret 2020] forklaret, at de ukendte personer, der ringede til hende, også spurgte efter et usb-stik, mens hun under mødet i nævnet har forklaret, at personerne først spurgte efter et usb-stik, da hun blev opsøgt på sin bopæl. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i nævnet har udbygget sin forklaring og som noget nyt forklaret, at en ukendt person i 2019 har opsøgt hendes barns skole i Uganda og forsøgt at tage barnet med, selv om ansøgeren har haft anledning til at forklare herom under samtalerne i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i 2016 og 2017 har besøgt sin mor i Tyskland og frivilligt er rejst tilbage til Uganda, og at hun først endeligt udrejste i 2017. Der er endvidere lagt en vis vægt på, at ansøgeren først har søgt om asyl i 2020 i forbindelse med udrejsekontrol i Danmark efter afslag på familiesammenføring. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Uganda ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” ugan/2021/1/NHA
