Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i med-før af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlæn-dingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfat-tet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Menbiji, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-venden til Syrien frygter, at han vil blive henrettet eller tvunget til at udføre sin militærtjeneste af de syriske myndigheder, fordi han flygtede fra militærtjeneste og udrejste illegalt. Klageren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren vil ikke udføre militærtje-neste, idet klageren ikke vil slå andre ihjel eller selv risikere at blive slået ihjel. Klageren har vi-dere henvist til, at han er blevet truet på de sociale medier af en række personer, både kendte og ukendte for klageren, og herunder af fire personer som arbejder for den syriske efterretningstjene-ste, på grund af at klageren i 2015 havde lagt et billede på Facebook af et dansk flag. På grund af dette billede nævnte hans [familiemedlem], som er imam i Syrien, også klagerens navn i sin fre-dagsbøn og sagde, at klageren havde vendt sit land ryggen, var vantro og fortjente at blive slået ihjel. Klageren har endvidere henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi oplysninger om ham er blevet offentliggjort på internettet og i en syrisk avis i forbindelse med en dom, som han er blevet idømt i Danmark. Klageren har endeligt henvist til, at han i 2017 blev truet af en person efter, at klageren på Facebook havde ytret sig kritisk om situationen i Syrien. Flygtninge-nævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit sur place asylmotiv til grund, idet den fore-kommer utroværdig. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen herved lagt vægt på, at kla-geren har forklaret udbyggende herom, idet han ikke oplyste noget om disse trusler til sin samtale med Hjemrejsestyrelsen omkring to måneder inden § 31 samtalen med Udlændingestyrelsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har været i stand til at fremlægge dokumenta-tion for opslaget på sin Facebook profil med det danske flag eller for de trusler, han angiveligt modtog. De af klageren fremlagte vidneerklæringer kan efter deres karakter ikke føre til et andet resultat. Indholdet af artiklen på [hjemmesiden] kan heller ikke føre til et andet resultat henset til, at den alene omhandler oplysninger om klagerens – og andre tiltaltes - dom for narkotikahandel, og at det beror på hans egen formodning, at nogen skulle efterstræbe ham på grund af artiklen. Det forhold, at klageren i 2017 angiveligt blev truet af en person efter at have ytret sig kritisk om situ-ationen i Syrien, kan heller ikke føre til en anden vurdering henset til den tid, der er forløbet siden truslen blev fremsat. Flygtningenævnet finder imidlertid i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da han, der er i den militærpligti-ge alder, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, og da han ikke ønsker at aftjene værnepligt. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for en udsendelse af en udlænding, der – som klageren – har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, og som er udvist ved dom, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, medmindre udlændingen samtykker. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vide-resendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at ud-lændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsen-des, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde taler derfor. Afvejningen mellem de forhold, der taler mod opholdstilladelse og de grunde, der taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse bør imødekommes, skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, ud-sendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydel-se må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstil-ladelse. Klageren blev ved Vestre Landsrets ankedom [i efteråret] 2020 idømt fængsel i seks må-neder og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år fra udrejsen eller udsendelsen. Dommen omfattede en overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer og be-kendtgørelse om euforiserende stoffer, ved i perioden fra [foråret] 2018 til [sommeren] 2018 i forening med flere medgerningsmænd at have solgt 40 gram kokain og 50 gram hash. Vedrørende spørgsmålet om udvisning udtalte landsretten: ”[Tiltalte], der er syrisk statsborger, har haft lovligt ophold her i landet i ca. 3 år, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2 og 5. Han er fundet skyldig i narko-tikakriminalitet ved blandt andet i forening med de andre tiltalte at have solgt kokain og hash og er idømt fængsel i 6 måneder. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, og efter § 24, nr. 2, er derfor opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4 (tidligere § 32, stk. 2, nr. 2), skal indrejseforbuddet som ud-gangspunkt fastsættes til 6 år. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Tiltalte, der i dag er 27 år, og som har boet i Danmark siden [sommeren] 2015, er født i Syrien, hvor han har gået i skole indtil 2006, hvor han rejste til Libanon. Han er gift med en herboende syrisk kvinde, som han har 4 børn med på henholdsvis 6 år, 5 år, 3 år samt 7 måneder. To af børnene er efter det oply-ste ikke født i Danmark. Han har ikke herudover familie i Danmark. Han taler arabisk med sin ægtefælle og halvt arabisk og halvt dansk med sine børn. Han har oplyst, at hans ægtefælle og børn vil rejse med ham til Syrien, hvis han udvises. Landsretten finder på den baggrund, at tiltalte fortsat har en stærk tilknytning til Syrien, og at hans tilknytning til Danmark, uanset han har en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, er ret begrænset. Selvom tiltaltes rolle i narkotikahand-len er mindre end de to andre tiltaltes, må den stadig anses for alvorlig, hvilket også afspejles i, at han er straffet med fængsel i 6 måneder. Efter arten og grovheden af tiltaltes kriminalitet sam-menholdt med hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark finder landsretten efter en sam-let vurdering, at de samfundsmæssige hensyn (forebyggelse af uro eller forbrydelse), som taler for udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn til hans privatliv og navnlig familieliv, der taler imod udvisning. Det bemærkes herved, at hans ægtefælle er syrisk, taler arabisk og efter det oplyste vil rejse med tiltalte til Syrien sammen med parrets børn. En udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år vil på den baggrund ikke ud-gøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion.” Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og at han med henvisning til forbrydelsens karakter og grovhed må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgår af dommen, at der var tale om organiseret salg af kokain og hash, og at klageren både fungerede som chauffør, ligesom han også selv havde stået for levering af kokain og hash, og at han modtog betaling for stoffer. Klageren er fra Syrien, hvor han har boet indtil [foråret] 2015. Hans ægtefælle, der er fra Syrien, og deres fire mindreårige børn bor i Danmark. Ægtefællen og to af børnene har opholdstilladelse som familiesammenførte. Klageren og ægtefællen taler arabisk sammen, han taler halvt arabisk og halvt dansk med børnene, og efter det oplyste vil ægtefællen og børnene rejse med klageren til Syrien, hvis klageren bliver udvist. Klageren mener ikke, at han har tilbageværende familie i Syrien. Han har i Danmark haft en [virksomhed] i Ålborg, og han har i dag eget [firma] og medejer af et andet [firma]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurde-ring af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold og hensynet til familiens enhed samt karakteren og grovheden af den forbrydelse, han er dømt for, ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at han kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlæn-dingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. En udelukkelse fra opholdstilladelse vurderes i øvrigt ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Ud-lændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/72/juri
