syri202165

Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog oplyst, at hun har været med til at hjælpe en organisation, som hed [B], og klagerens op-gaver bestod i at hjælpe syriske flygtninge, der kom til [A]. Det fremgår af sagen, at klageren ind-rejste i Danmark [i slutningen af] 2015, og at hun [i efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i slutningen af] 2019 klaget til Flygtnin-genævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af ud-lændingelovens § 7, stk. 1, og subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter den syriske sikkerhedstjeneste som følge af sin deltagelse i en demonstration, at hun fryg-ter at blive rekrutteret til militærtjeneste af PKK, og at hun frygter at blive slået ihjel af sine for-ældre, fordi hun rejste fra dem på grund af forholdet til [C], som forældrene ikke ville godkende, at klageren blev gift med. Klageren har herom oplyst, at hun [i foråret] 2012 deltog i en demon-stration på sit universitet i Latakia, der handlede om, at alawitter har bedre rettigheder end andre. Herefter blev to personer fængslet, og klageren har endvidere fået at vide, at hendes navn og nav-nene på en række andre kurdiske studerende blev registreret hos sikkerhedstjenesten på grund af demonstrationen. To personer har været fængslet og er forsvundet, og de er sikkert blevet slået ihjel. For så vidt angår klagerens frygt for rekruttering til militærtjeneste i PKK, har klageren op-lyst, at alle, der er født mellem 1986 og 1996, officielt er blevet indkaldt til at melde sig til mili-tæret. Klageren ønsker ikke at kæmpe for PKK, og hvis hun ikke melder sig ved en tilbagevenden, vil hun blive straffet. Til støtte for sin frygt for at blive slået ihjel af sine forældre, har klageren oplyst, at hun mødte sit barns far, [C], i Syrien, da hun var 17 år gammel. [C] friede til klageren fire gange, men klagerens forældre afviste ægteskabet. Klageren rejste fra sine forældre, opholdt sig hos [C's] familie i Tyrkiet og indledte et seksuelt forhold til [C]. Klagerens svigerfamilie ken-der til forholdet, og klageren formoder også, at klagerens forældre kender til forholdet. Derefter opholdt klageren sig hos sin veninde, [D]. [D] oplyste klageren, at hun havde modtaget trusler fra klagerens forældre. Klagerens søster fortalte endvidere klageren, at hun på grund af forholdet risi-kerede at blive slået ihjel af sin familie, og at hun var nødt til at udrejse af Tyrkiet, hvor familien var, hvilket klagerens søster hjalp hende med. Klageren har i Danmark fået et barn med [C], som har opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forkla-ring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet tiltræder, at der efter indholdet af de forelig-gende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at klageren vil risikere tvangsrekrutte-ring til PKK ved en tilbagevenden til Syrien. Herefter, og da det efter klagerens forklaring heller ikke kan lægges til grund, at klageren særligt skulle risikere individuel tvangsrekruttering, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer tvangsrekruttering til PKK ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet tiltræder desuden, at klageren heller ikke har sandsynliggjort, at hun vil være efterstræbt af de syriske myndigheder som følge af sin delta-gelse i en demonstration i Latakia. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke efter-følgende er blevet opsøgt eller i øvrigt har oplevet problemer med myndighederne. Endelig tiltræ-der Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af en uoverensstemmelse med sin familie. Nævnet finder, at uoverensstemmelserne med familien ikke har en sådan intensitet eller karakter til isoleret af være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke havde nogen konsekvenser, da klageren fortalte hendes forældre om hendes intention om at flytte sammen med sin kæreste, og at klagerens forældre har været bekendt med klagerens op-holdssted i Tyrkiet i ca. 14 dage, uden at forældrene har foretaget sig noget. Endelig har klagerens forældre ikke fremsat trusler direkte overfor klageren eller i øvrigt opsøgt klageren. Klageren op-fylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørel-se.” Syri/2021/65