Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af opholdstilla-delse vedrørende en kvinde børn fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim fra [bydel], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke væ-ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien på baggrund af krigshand-lingerne. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge kla-gernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at idet grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren har endvi-dere som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at gruppen, der forud for hendes udrejse af Syrien, opsøgte og plyndrede hendes familie på deres bopæl, på ny vil opsøge familien. Videre frygter klageren, at hun vil blive udsat for kidnapning, anholdelse eller drab, og at blive taget ved kontrolposterne. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes bror blev anholdt ved en kontrolpost, og at familien måtte betale for, at han blev løsladt. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport, Security and socio-economic situation in the government controlled areas of Damascus and Rual Damascus, udgivet i fra oktober 2020 og EASO’s rapport, Syria Security Situation, udgivet i maj 2020, fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, hvor klageren kommer fra, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan ka-rakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i om-rådet. Da der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering heraf, er der heref-ter ikke grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholds-tilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af hendes ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlæn-dingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrati-onskontrol samt økonomiske hensyn, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal her-efter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens inte-resse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtel-se af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familie-liv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurde-ringen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren udrejste af Syrien i [efteråret] 2015 som [X]-årig. Hun havde indtil da boet hele livet i Damaskus. Klageren indrejste i Danmark [fra efteråret] 2015 og har således opholdt sig her i lidt over fem år. Hun har familiemæssig tilknyt-ning til Danmark i form af sin forældre og en søster med to børn, hvis sager om inddragelse Flygtningenævnet også behandler i dag, samt en bror med ægtefælle og to børn. Hun har gået på VUC og går nu på FGU, hvor hun forventer at afslutte folkeskolens 9. klasse til sommer. Hun har ikke haft ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Hun har lært dansk, men har dog benyttet tolk under mødet i Flygtningenævnet. I Damaskus har hun to søstre med familie samt andre slægtninge. Klageren har ikke helbredsmæssige problemer. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilla-delse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgø-relsen [fra efteråret] 2020 om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren er i risiko for forføl-gelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at familien nogle måneder før udrejsen af Syrien blev udsat for et hjemmerøveri, til grund. Flygtningenævnet bemærker dog, at klagerens far har forklaret udbyg-gende om røveriet. Han har således oprindeligt forklaret, at de ikke vidste, hvem røverne var, og at røveriet ikke var møntet personligt på dem. Under forklaringen for Flygtningenævnet har han for-klaret, at røveriet blev begået af myndighedspersoner, som spurgte efter klagerens bror og i for-bindelse med en ransagning stjal familiens værdigenstande. Klageren, hendes forældre og søster har endvidere forklaret udbyggende om, at familiens hjem efterfølgende blev opsøgt flere gange af myndighederne både før og efter udrejsen. Forklaringerne herom har været udetaljerede og ind-byrdes modstridende. Flygtningenævnet kan ikke lægge disse udbyggende dele af klagerens fars forklaringer til grund. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klagerens bror udrejste af Syrien i 2012, hvorefter hendes far var tilbageholdt i to dage, men i de følgende år oplevede familien ikke andre problemer med myndighederne på grund af klagerens brors søns forhold. Det er ikke sand-synliggjort, at klagerens bror har været særlig profileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens bror fik udstedt et syrisk pas en måned før sin udrejse, og at han udrejste legalt af Syrien. Endvidere udrejste også klageren legalt af Syrien i oktober 2015 uden at opleve problemer i denne forbindelse. Klagerens far har oplyst, at familiens efternavn er almindeligt i Syrien. På denne baggrund kan det forhold, at klagerne under mødet i Flygtningenævnet har fremlagt en liste med navne, herunder seks personer med samme efternavn som klageren, der angiveligt er blevet dræbt af de Syriske myndigheder, ikke føre til, at klageren kan anses for at risikere asylbegrundende forfølgelse alene på baggrund af sit efternavn. Det for-hold, at klageren har søgt asyl kan ikke i sig selv antages at føre til, at de ved tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende behandling. Flygtningenævnet henviser herved til Ud-lændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps rapport, Security situation in Damascus Province and issues regarding return to Syria, udgivet i februar 2019. På denne baggrund har klageren ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende problemer med myndighederne. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/64/gdan