Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af opholdstilla-delse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunni muslimer fra [bydel], Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været poli-tisk aktiv. Den mandlige klager har oplyst, at han enkelte gange har deltaget i tilfældige demon-strationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste både den mandlige og kvindelige klager som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Sy-rien på baggrund af krigshandlingerne. Klagerne har endvidere henvist til, at de i 2015 oplevede at blive plyndret i deres hjem, hvilket de frygter vil ske på ny ved en tilbagevenden. Udlændingesty-relsen har [i efteråret] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at idet grund-laget for opholdstilladelserne ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt, idet han har forladt Syrien, og fordi hans søn er i den militærpligtige alder og har unddraget sig den. Den mandlige klager har til støtte herfor oplyst, at hans datter i Syrien er blevet opsøgt på sin bopæl, og personerne har efterspurgt den mandlige klager. Den kvindelige klager har som asylmo-tiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold. Klageren har endvidere i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse til støtte for sit asylmotiv hen-vist til, at hun på sin bopæl, forud for sin udrejse, blev opsøgt at nogle personer, der efterspurgte hendes ægtefælle og hendes søn, og at hendes datter i Syrien, ligeledes er blevet opsøgt, efter kla-gerens udrejse. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rap-port, Security and socio-economic situation in the government controlled areas of Damascus and Rual Damascus, udgivet i fra oktober 2020 og EASO’s rapport, Syria Security Situation, udgivet i maj 2020, fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus, hvor klagerne kommer fra, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således også siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ar-tikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Da der ikke foreligger oplysnin-ger, der kan føre til en ændret vurdering heraf, er der herefter ikke grundlag for at forlænge kla-gernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurde-re, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Flygtningenævnet finder, at en næg-telse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse er et indgreb i klagernes udøvelse af deres ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol samt økonomiske hensyn, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagernes rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbin-delse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes op-holdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagernes op-holdstilladelse vil indebære i klagernes ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagernes ret til pri-vat- og familieliv. Klagerne udrejste af Syrien i [efteråret] 2015 i en alder af henholdsvis [X] og [X] år. De havde indtil da boet hele livet i Damaskus. Klagerne indrejste i Danmark [i efteråret] 2015 og har således opholdt sig her i lidt over fem år. De har familiemæssig tilknytning til Dan-mark i form af to døtre og den ene datters to børn, hvis sager om inddragelse Flygtningenævnet også behandler i dag, samt en søn med ægtefælle og to børn. De har ikke haft ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og har ikke lært dansk. I Damaskus har klagerne to døtre med fami-lie samt andre slægtninge. Den ene datter bor i en lejlighed, som den mandlige klager fortsat er ejer af. Klagerne har helbredsmæssige problemer, idet de begge har PTSD, den kvindelige klager har problemer med benene, mens den mandlige klager har haft problemer med blodtryk og har åndedrætsbesvær og oplever besvimelser. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af forlængelse af klagerenes opholdstilladelse ikke er i strid med EMRK artikel 8 eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Flygtningenævnet kan på ovennævnte baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i afgørelserne [fra efteråret] 2020 om, at klagernes opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klagerne er i risiko for forfølgelse eller overgreb om-fattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge klagernes forkla-ringer om, at de nogle måneder før udrejsen af Syrien blev udsat for et hjemmerøveri, til grund. Flygtningenævnet bemærker dog, at den mandlige klager har forklaret udbyggende om røveriet. Han har således oprindeligt forklaret, at de ikke vidste, hvem røverne var, og at røveriet ikke var møntet personligt på dem. Under forklaringen for Flygtningenævnet har klagerne forklaret, at rø-veriet blev begået af myndighedspersoner, som spurgte efter klagerens søn og i forbindelse med en ransagning stjal familiens værdigenstande. Klagerne og deres døtre har endvidere forklaret ud-byggende om, at familiens hjem efterfølgende blev opsøgt flere gange af myndighederne både før og efter udrejsen. Forklaringerne herom har været ude-taljerede og indbyrdes modstridende. Kla-gerens forklaringer herom har været udetaljerede og indbyrdes modstridende. Flygtningenævnet kan ikke lægge disse udbyggende dele af klagerens forklaringer til grund. Flygtningenævnet be-mærker endvidere, at klagernes søn udrejste af Syrien i 2012, hvorefter den mandlige klager var tilbageholdt i to dage, men i de følgende år oplevede de ikke andre problemer med myndighederne på grund af deres søns forhold. Det er ikke sandsynliggjort, at klagernes søn har været særlig pro-fileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klager-nes søn fik udstedt et syrisk pas en måned før sin udrejse, og at han udrejste legalt af Syrien. End-videre udrejste også klagerne legalt af Syrien i [efteråret] 2015 uden at opleve problemer i denne forbindelse. Den mandlige klager har oplyst, at hans efternavn er almindeligt i Syrien. På denne baggrund kan det forhold, at klagerne under mødet i Flygtningenævnet har fremlagt en liste med navne, herunder seks personer med samme efternavn som klagerne, der angiveligt er blevet dræbt af de Syriske myndigheder, ikke føre til, at klagerne kan anses for at risikere asylbegrundende forfølgelse alene på baggrund af deres efternavn. Det forhold, at klagerne har søgt asyl kan ikke i sig selv antages at føre til, at de ved tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende behandling. Flygtningenævnet henviser herved til Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtninge-hjælps rapport, Security situation in Damascus Province and issues regarding return to Syria, ud-givet i februar 2019. På denne baggrund har klagerne ikke sandsynliggjort, at de ved tilbageven-den til Syrien vil blive udsat for asylbegrundende problemer med myndighederne. Klagerne op-fylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/62/gdan
