Nævnet meddelte i marts 2021 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i med-før af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlæn-dingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og muslim fra [en landsby], Afrin, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt væ-ret politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han forud for sin udrejse blev forsøgt rekrutteret til militærtjeneste af PKK. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, da han ikke ønsker at deltage i krig, og fordi han frygter at blive slået ihjel. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter de generelle forhold i Syrien og i sit hjemområde Afrin. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene mili-tærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han isoleret set er omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtnin-gekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladel-se efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvej-ningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens arti-kel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befin-der sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved Østre Landsrets ankedom af [en dato i begyndelsen af] 2020 blev klageren for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1, § 291, stk. 1, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 3, stk. 1, mf. og knivlovens § 7, stk. 1, straffet med fængsel i 6 måneder og udvist med et indrejseforbud i 6 år. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den foreliggende pådømte kriminali-tet, at klageren ikke kan anses for at være domfældt for en særlig farlig forbrydelse. Flygtninge-nævnet har herved navnlig lagt vægt på den udmålte strafs længde og karakteren af og omstændig-hederne omkring de to voldsforhold og den ulovlige tvang og frihedsberøvelsen begået i forbin-delse med det ene voldsforhold, herunder at der er tale om to kortvarige forløb, og at der var sket begrænset skade i forbindelse med § 244-volden i de to forhold. På denne baggrund finder Flygt-ningenævnet, at der ikke i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er grundlag for at ude-lukke klageren fra opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor fortsat klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2021/61/NABR.
