Nævnet omgjorde i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelser vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Qaboun i Damaskus, Syrien. Udlændingesty-relsen meddelte [i foråret] 2014 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Un-der den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbage-venden til Syrien frygtede de generelle forhold og at blive slået ihjel af myndighederne. Til støtte herfor oplyste den mandlige klager, at hans søn og nevøer deltog i forskellige demonstrationer i Qaboun i Damaskus, og at flere af hans familiemedlemmer har været anholdt, tortureret eller er blevet slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren oplyste videre, at de syriske myndigheder to til tre gange har opsøgt klagernes bopæl, og at klageren […] i ramadanen 2011 blev tilbageholdt af myndighederne i 13 dage, idet han fik at vide af myndighederne, at han havde skjult terrorister på sin bopæl. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold og at blive slået ihjel af myn-dighederne som følge af sin tilknytning til sin ægtefælle og søn. Udlændingestyrelsen har [i vinte-ren] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klager-nes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv fortsat henvist til de generelle forhold og til, at de frygter at blive slået ihjel som følge af deres familiemedlemmers modstand mod regimet. Videre har klagerne i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at to familiemedlemmer, der var aktive modstandere af regimet forsvandt og blev slået ihjel af de syriske myndigheder. Klagerne frygter de syriske myndigheder som følge af deres familiemæssige tilknytning til klagernes svogre og nevøer. Under mødet i Flygtningenævnet har klagerne yderlige-re henvist til, at de frygter, at de syriske myndigheder vil genindkalde den mandlige klager til mi-litærtjeneste, og at de frygter myndighederne, fordi klagernes søn ikke har været indkaldt til mili-tærtjeneste. Under mødet i nævnet har klagerne endvidere forklaret, at de frygter de syriske myn-digheder, fordi den mandlige klager har været anholdt af myndighederne og er blevet udsat for tortur, at han alene blev løsladt, fordi hans nevø, der var medlem af Hizbollah, havde kontakter til myndighederne og foranledigede, at han blev løsladt, og at nevøen - efter at klagerne og deres søn og døtre havde levet i skjul hos deres familie - havde henvendt sig og sagt, at den mandlige klager og klagernes søn skulle forlade Syrien, fordi myndighederne var efter dem, hvorefter nevøen hjalp dem med at udrejse af Syrien. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerene har fremtrådt meget troværdige under mødet i nævnet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at divergenserne og udbyg-ningerne i deres forklaringer under nævnsmødet i forhold til deres oprindelige forklaringer i Ud-lændingestyrelsen i vidt omfang kan tilskrives, at klagerne ikke er spurgt nærmere ind til deres asylmotiver. Flygtningenævnet finder på den baggrund og sammenholdt med de foreliggende bag-grundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger mv., at klagerne har sandsynliggjort, at klagerne som følge af den mandlige klagers anholdelse og tilbageholdelse og omstændighederne ved hans løsladelse og baggrunden for, at klageren og søn-nen – og senere den kvindelige klagers og døtrenes – udrejse af Syrien ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb fra myndighederne omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at de syriske myndigheder i den anledning som sådan anser klagerne for politiske modstandere af styret. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet æn-drer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse […], således at klagerne fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2021/56/sels
