Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:"Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militæret eller blive slået ihjel af den syriske regering. Klageren frygter videre de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet indkaldt til at aftjene militærpligt, men at hans far betalte for, at han kunne få udsat sin militærtjeneste. Klageren blev igen indkaldt til at aftjene militærpligt, da krigen brød ud, og kort før klagerens udrejse ransagede myndighederne hans hjem for at finde ham, idet der var en arrestordre på ham. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at alle syrere, der vender tilbage til Syrien, vil blive fængslet eller henrettet. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at klagerens oplysninger om sin identitet ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet kan dog lægge til grund, at klageren er syrisk statsborger. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes tvangsmæssigt. Ved dom af [foråret] 2018 blev klageren idømt fire måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245. Det fremgår af dommen, at klageren blev dømt for i forening med to medgerningsmænd at have tildelt forurettede, der var sagesløs, adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen, imens forurettede lå på jorden, ligesom forurettede blev slået i hovedet og på kroppen med et bat med skade til følge. Det fremgår ligeledes af dommen, at der var tale om et planlagt og groft overfald. Flygtningenævnet finder derfor, at der er tale om en særlig farlig forbrydelse, og at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Klageren er efter dommen blevet gift og har fået et barn. Ægtefællen og barnet opholder sig i Holland, hvor de har opnået asyl. Klageren har haft en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt." Syri/2021/42/CRT
