Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en navngiven by], Latakia, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en dato i efteråret] 2015, og at hun [en dato i begyndelsen af] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [en dato i slutningen af] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter myndighedernes overgreb. Klagerens bror blev i 2004 anholdt af myndighederne på universitetet i Latakia, og først i 2009 blev det bekræftet, at broren var blevet henrettet i fængslet. Klagerens far, der underviste på samme universitet, blev anholdt i 2006, som mistænkt for at have påvirket sønnen. Faren var fængslet indtil 2014, hvor han blev løsladt mod bestikkelse. Klagerens søster var i [sommeren] 2014 til en samtale med sikkerhedstjenesten, men fik lov at gå efter fem timers afhøring. Klageren blev indkaldt til samtale med sikkerhedstjenesten i [efteråret] 2014. Klageren, der studerede medicin, fik ingen begrundelse for indkaldelsen, men formoder, at hun associeredes med sin bror og far. Klageren flyttede herefter i skjul hos sin farmor. Den efterfølgende dag, hvor klageren skulle være mødt hos sikkerhedstjenesten, blev familiens bopæl opsøgt og ransaget af fire bevæbnede personer fra sikkerhedstjenesten. Klageren forblev i skjul hos sin farmor i et år indtil sin udrejse. Hun forlod i denne periode ikke farmorens bopæl. Klageren frygter endvidere myndighedernes overgreb som følge af, at hendes ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste og angiveligt været politisk aktiv, og at han er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Uanset om klagerens forklaring lægges til grund, findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at hun som følge af individuelle omstændigheder er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke ved, hvorfor hun – der aldrig har været politisk aktiv eller i myndighedernes søgelys – blev indkaldt til afhøring. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at myndighederne alene opsøgte klagerens families bopæl én gang omkring et år før hendes udrejse, og at myndighederne ikke opsøgte farmorens bopæl, hvor klageren efter det oplyste opholdt sig i et helt år. Klagerens oplysning om, at hendes far betalte penge til myndighederne, så familien derved undgik forfølgelse, kan ikke føre til en ændret vurdering. For så vidt angår klagerens frygt for overgreb som følge af ægtefællens forhold har Flygtningenævnet i lighed med Udlændingestyrelsen lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter familiemedlemmer til personer, der unddrager sig militærtjeneste, ikke risikerer asylrelevante overgreb, medmindre det er særligt profilerede medlemmer af oppositionen, der unddrager sig militærtjeneste. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb som følge af ægtefællens politiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/37/MLVT
