Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019, og at hun [en nærmere angiven dato i foråret] 2020 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlæn-dingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [en nærmere angiven dato i sommeren] 2020 klaget til Flygt-ningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har syet flag for Den Frie Syriske hær og som følge heraf frygter at blive anholdt, kidnappet eller slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at hun begyndte at arbejde på en tøjfabrik, da hun gik i femte klasse, hvor hun syede tøj. Det var hendes veninde, [B], som introducerede hende til arbejdet på fabrikken. [B] sympatiserede med Den Frie Syriske Hær, og efter at have talt med [B] beslutte-de klageren sig for også at hjælpe Den Frie Syriske Hær. I [foråret] 2011 begyndte klageren at sy flag til Den Frie Syriske Hær, hvilket foregik på fabrikken uden for den normale arbejdstid. I [star-ten af vinteren] 2012 fortalte den ansvarlige leder på fabrikken hende, at fabrikkens chef var blevet anholdt, og at hun skulle flygte, idet chefen muligvis havde oplyst hendes navn til myndighederne. Klageren tog herefter hjem og fortalte sin far om arbejdet for Den Frie Syriske Hær. Den samme nat sørgede klagerens far for, at hun blev kørt illegalt til [A]. Fire dage efter ankomsten til [A], ringede klagerens far til hende og oplyste hende om, at de syriske myndigheder havde været på bopælen i Aleppo og havde spurgt efter hende. Klagerens far sagde til myndighederne, at han ikke vidste, hvor klageren befandt sig henne. Myndighederne truede herefter med, at både klageren og klagerens far ville blive fængslet, såfremt de fandt ud af, at klagerens far havde løjet over for myn-dighederne om kendskab til klagerens opholdssted. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Efter klagerens forklaring under asylsamtalen og under nævnsmødet arbejdede hun fuldtids på fabrikken fra 2011 og i godt et år, og hun syede blandt andet flag for den Frie Syriske Hær efter normal arbejdstids ophør og på fridage. Da fabrikken lukkede i 2012 efter ejerens anholdelse, flygtede klageren til sin bedstemors bopæl i [A], hvor hun boede frem til sin udrejse i 2018. Efter klagerens forklaring blev forældrenes bopæl opsøgt af myndighederne en gang, fire dage efter hendes flugt til [A], og bopælen blev ikke opsøgt flere gange, selv om foræl-drene forblev boende samme sted det næste år. Klageren blev ikke opsøgt i [A]. Da forholdet nu ligger ni år tilbage, og sammenholdt med, at klageren på grund af sine arbejdsopgaver ikke kan anses for særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren er i individuel risiko for forfølgelse af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb, men at risikoen ikke er begrundet i individuelle omstændigheder. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtnin-genævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/31/lbv
