Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Qamishli, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2018, og at hun [i foråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i Syrien frygter at blive fængslet, herunder udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling af de syriske myndigheder, fordi hun er idømt fem års fængsel, idet hun har udført frivilligt arbejde for [B]-organisationen. Klageren har videre henvist til, at hun er eftersøgt af PYD, fordi de mistænker hende for at have angivet sine kollegaer i Amal-organisationen til de syriske myndigheder. Endvidere har klageren henvist til, at hun frygter at blive rekrutteret til at kæmpe for YPG. Klageren har herom oplyst, at hun to gange ugentligt i to måneder før sin udrejse hjalp med at pakke nødhjælpskasser for hjælpeorganisationen Amal. [I sommeren] 2018 så klageren, at de syriske myndigheder anholdt fire af hendes kollegaer. I den forbindelse hørte klageren, at myndighederne anklagede dem for at samarbejde med terrorister. Derefter flygtede klageren hjem til sin svoger, hvor hun fik at vide, at PYD anså klageren som medskyldig i, at hendes kollegaer var blevet anholdt. Herefter opholdt klageren sig i et par dage hos sin svoger, hvorefter hun udrejste af Syrien [i sommeren] 2018. Efter udrejsen har klagerens veninde ved navn [A] fortalt klageren, at PYD har opsøgt og ransaget klagerens bopæl. Klageren har endvidere modtaget en dom afsagt [i efteråret] 2019 af en domstol i Damaskus, hvoraf det fremgår, at hun er idømt 5 års fængsel og en bøde på 50.000 syriske lire for deltagelse i demonstrationer og arbejde med forbudte foreninger. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klagerens hovedmotiv, arbejdet for [B], er en kortvarig og enkel forklaring. Klageren har imidlertid under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 forklaret, at hun arbejdede for organisationen i [sommeren] 2018. Da den påståede episode var [i sommeren], er der således tale om en ansættelse på ca. 7 uger. Hun har [i foråret] 2019 indledningsvist talt om et ansættelsesforhold på 5-6 måneder og har senere, da hun blev foreholdt forklaringen fra [efteråret] 2018, ændret det til 2-3 timer. Hun har [i efteråret] 2018 oplyst, at arbejdstiden var 3½-4 timer pr. gang, mens hun [i foråret] 2019 har oplyst 2-3 timer. Klageren har forklaret enslydende om hovedopgaven med at pakke pakker, men har i sit asylskema endvidere oplyst, at hun hjalp med rensning af sår og sprøjter. Hun ved samtalen [i efteråret] 2018 forklaret, at hun 2-3 gange hjalp med rensning af sår og sprøjter, mens hun ikke har forklaret om dette ved samtalen [i foråret] 2019, hvor hun til gengæld forklarede, at hun har øvet førstehjælp på en såret mand. Hun har forklaret, at hun så anholdelsen af sine kollegaer og har [i efteråret] 2018 forklaret, at hun så, at der blev peget med en pistol mod kollegaernes hoveder. Ved samtalen [i foråret] 2019 har hun yderligere forklaret, at en af kollegaerne blev slået med et gevær. Hun har forklaret divergerende om, hvad hun hørte betjentene sige under anholdelsen. Endelig har hun forklaret divergerende om, om hun var ét eller to døgn hos sin svoger inden udrejsen. Klageren har under samtalen [i efteråret] 2018 forklaret, at hun har hørt, at unge kvinder og mænd bliver rekrutteret af YPG, men oplyser samtidig, at hun ikke selv har haft personlige eller individuelle konflikter med YPG. Under samtalen [i foråret] 2019 har hun forklaret, at hendes kusine er medlem af YPG, og at hun selv på et tidspunkt overvejede at blive medlem. Hun har igen forklaret, at hun aldrig er blevet opsøgt af YPG med henblik på rekruttering. Under forklaringen for Flygtningenævnet har hun givet udtryk for, at hun ikke ved, hvem YPG er. Klageren har ved skrivelse [fra efteråret] 2019 klaget over, at hun ikke blev tildelt asyl efter § 7, stk. 1, og har i den forbindelse fremlagt nogle syriske dokumenter. Disse er blevet oversat. Det ene dokument kalder sig en opsummering og er et skema med de væsentligste oplysninger om en dom, der angiveligt er afsagt [i sommeren] 2018. Det fremgår, at dokumentet er udstedt [i vinteren] 2019. Det andet dokument fremstår som en meddelelse fra Justitsministeriet til Departementet for Migration og Paskontoret i Damaskus for at eftersøge klageren. Der henvises igen til en dom [fra sommeren] 2018. På begge dokumenter er der angivet et nummer, [C], fra 2018. Dokumentet er tilsyneladende udstedt [i vinteren] 2019. Det fremgår af sidstnævnte dokument, at der skulle være et bilag, som var resume af dommen. I forbindelse med advokatens indlæg er der fremlagt en skriftlig erklæring fra en advokat, [D], der erklærer, at klageren har givet advokaten fuldmagt til at udtrække et resume og domsnotat vedrørende nr. [C] der er en dom [fra sommeren] 2018. Det fremgår endvidere, at advokaten ved, at det er straffedomstolens afdeling [E], hun skal henvende sig til. På trods af at klageren således angiveligt [i efteråret] 2018 har givet fuldmagt til at indhente en konkret dom, har klageren ikke givet oplysninger herom under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Udenrigsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at foretage høring om ægtheden af retsdokumenter vedrørende Syrien på nuværende tidspunkt. Et samlet Flygtningenævn finder, under henvisning til divergenserne i klagerens forklaring om problemerne vedrørende [B], hendes svingende forklaring omkring tvangsrekruttering af YPG, da hun ikke har oplyst for styrelsen, at hun havde kendskab til en konkret dom, og da dommen ikke er fremlagt, ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevending til Syrien vil være forfulgt eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, hvorfor hun ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Som følge herefter stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/23/LINB
