Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i med-før af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlæn-dingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby], [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt væ-ret politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Videre har han henvist til, at han frygter de generelle forhold. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk stats-borger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen an-førte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygt-ningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlæn-dingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbin-delse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med-mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovhe-den af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til fami-liens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved Østre Landsrets ankedom [fra sommeren] 2020 blev klageren for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, straffet med fængsel i 1 år og 2 måneder og udvist med et indrejseforbud i 12 år. Det fremgår af dommen, at landsretten ved strafudmålingen på den ene side har lagt vægt på karakteren af den grove vold, der blev udøvet af flere gerningsmænd i forening efter forudgående planlægning under tæskeholdslignende omstændigheder på et [sted] mod ansatte på stedet, og hvor det blev lagt til grund, at klageren var den, der udførte det meste og den mest alvorlige del af volden. Landsretten lagde på den anden side vægt på, at der ikke var sket alvorlige skader på de forurettede, og at kla-geren ikke tidligere var straffet. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren er dømt for, må anses som særlig farlig. Efter en samlet vurdering af den pådømte kriminalitet finder Flygtningenævnet, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventio-nens artikel 33, stk. 2. Klageren fik opholdstilladelse i Danmark [i foråret] 2016. Han er opvokset og har haft sin skolegang i Syrien. Han har ikke familie i Danmark. Han har en dansk kæreste. De-res forhold ophørte, da han blev varetægtsfængslet. Efter hans afsoning er de igen blevet kærester og blev forlovet for 2-3 måneder siden. Klagerens forældre og søskende bor i Libanon. Klageren har arbejdet i Libanon. Han har i Danmark været praktik hos en frisør i 7-8 måneder og har været ansat i en frisørsalon i ca. 9 måneder. Han har gået på sprogskole i 1 år og 2 måneder. Flygtninge-nævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold og karakteren og grovheden af den forbrydelse, som klagere er dømt for at have begået, ikke at der foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2021/15/IMBS
