Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2018. Sagen er blevet sambehandlet med Tyrk/2020/7/NABRFlygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Kobane, Syrien. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun i Syrien frygter at blive udsat for overgreb og dræbt af Islamisk Stat og de generelle forhold i landet. Ansøgeren har ligeledes søgt asyl, da hun i Tyrkiet frygter sin ægtefælles familie. Ansøgeren har oplyst, at Islamisk Stat i 2015 angreb ansøge-rens hjemby Kobane. Ansøgeren søgte tilflugt i en regeringsbygning sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren var gravid i 7. måned, og var derfor opsat på at forlade Kobane, så hun kunne føde og ansøgeren udrejste derfor til Tyrkiet i sommeren 2015. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet fødte hun sine børn, [A] og [B]. Udlændingestyrelsen anser isoleret set ansøgeren for at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 i forhold til Syrien. Ansøgeren har oplyst, at hun er gift med en tyr-kisk statsborger. Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgeren som ægtefælle til en tyrkisk statsbor-ger har mulighed for at opnå tyrkisk statsborgerskab, og at hun derfor asylretligt skal vurderes i forhold til Tyrkiet. Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende oplysninger ikke til-strækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hun er syrisk statsborger, selv om der er nogen usikkerhed herom, idet ansøgerens ægtefælle i en mail af 10. september 2018 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at ansøgeren er tyrkisk statsborger, ligesom ansøgerens ægtefælle under sin sag har fremlagt et falsk syrisk id-kort, der fremtræder ens med det, der er fremlagt af ansøgeren. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, er Flygtningenævnets flertal derfor enig i, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Af baggrundsoplysnin-gerne fremgår det, at en udenlandsk ægtefælle til en tyrkisk statsborger kan søge om opholdstilla-delse med gyldighed i to år med mulighed for forlængelse, og at en udenlandsk ægtefælle kan søge om statsborgerskab i Tyrkiet efter tre års ægteskab med en tyrkisk statsborger. Ansøgeren blev i 2014 i Tyrkiet gift med en tyrkisk statsborger, og de boede derefter i Tyrkiet, indtil de i juni 2018 udrejste til Grækenland, og ansøgerens to ældste børn er statsborgere i Tyrkiet. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren har en så nær tilknytning til Tyrkiet, at ansøgeren må antages at kunne opnå beskyttelse der, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, herunder at hun som ægtefælle til en tyrkisk statsborger er sikret mod refoulement, og at hendes personlige integritet og sikkerhed er beskyttet i Tyrkiet. Det bemærkes, at Flygtningenævnet af de grunde, der er anført af Udlændinge-styrelsen, ikke kan lægge til grund, at ansøgeren befinder sig i et modsætningsforhold til ægtefæl-lens familie i Tyrkiet, og at Flygtningenævnet i ægtefællens sag har tilsidesat ægtefællens forkla-ring om hans individuelle asylmotiv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2020/102/NABR
