syri2020101

Nævnet meddelte i november 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Sy-rien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [efterår] 2015 sammen med sit mindreårige barn, og at hun og barnet den [vinter] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Den [efterår] 2019 ændrede Udlændingestyrelsen opholdsgrundlaget for klagerens barn, således at han fik opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, jf. flygt-ningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Klageren har den 27. august 2019 klaget til Flygtninge-nævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlæn-dingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at blive arresteret af de syriske myndigheder, da hun er blevet udsat for en voldtægt af to soldater inden sin udrejse af landet. Flygtningenævnet finder, at klage-ren ikke har sandsynliggjort, at hun skulle være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. l, eller § 7, stk. 2, på grund af individuelle konflikter i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har haft nogen personlige konflikter i Syrien. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at klageren til oplysning- og motivsamtalen har forklaret, at hun ikke har nogen individuelle kon-flikter i Syrien. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til oplysnings- og motivsamtalen til grund om, at hun blev udsat for seksuelt overgreb i 2013 af to af regimets soldater. Flygtningenæv-net finder, at dette ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at klageren til oplysning- og motivsamtalen og under mødet i nævnet har forklaret, at det var tilfældigt, at de valgte at overfalde hende. Nævnet kan ikke lægge til grund, at klageren i forbindelse med overgrebet blev registreret af de syriske myndighe-der. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at klageren ikke til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret herom, og at klageren først under nævnsmødet har forklaret dette. Det forhold, at kla-geren ikke længere bærer tørklæde, og at hun i den forbindelse er bange for familiens reaktion, kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Syrien ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå konsekvensstatus som følge af klagerens mindreårige barns opholdstilladelse bemærker Flygtningenævnet, at klage-rens barn, der er født i 2012, og som er indrejst sammen med klageren den [efterår] 2015, har fået ændret sin opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. l, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende omstændigheder — navnlig med henvisning til princippet om familiens enhed jf. UNHCR's Handbook kapitel 6 - at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. l, som konsekvens af klagerens mindreårige barns opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren som konsekvens af hendes mindreårige barns status som konventionsflygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. l, jf. artikel 1 D, 2. pkt., meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. l. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. l. Syri/2020/101/NABR