Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syri-en. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk araber og muslim af religiøs overbevisning. fra Al-Tal, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisa-tioner eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren blev den 21. september 2015 meddelt opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens ægtefælle [A] blev meddelt opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, den [efterår] 2014. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb fra myndighederne som følge af sine kunstneriske og politiske aktiviteter efter indrejsen i Danmark. Endvidere frygter klageren overgreb fra myndighederne som følge af sin ægtefælles forhold. Klageren, der har gået 3 år på kunstskole i Danmark, laver politisk kunst. Hun har siden 2016 fremvist billeder på 6 eller 7 kunst-udstillinger med et indhold, der udtrykker klagerens utilfredshed med regimet i Syrien. Der findes billeder og artikler om ansøgeren på internettet og billederne er offentliggjorte, hvorfor de syriske myndigheder må have kendskab til disse. Klagerens ægtefælle har endvidere offentliggjort kunst-neriske billeder, som han selv har fremstillet på syria.go og i den forbindelse har han givet inter-view på arabisk, hvor han udtalte sig om både klagerens og sin egen utilfreds med den syriske re-gering. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er konkret og individuelt forfulgt af de syriske myndigheder i anledning af sine og ægtefællens kunstneriske aktiviteter i Danmark. Efter de foreliggende oplysninger er det asylgrundlag, der førte til, at klagerens ægtefælle [A] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, fortsat til stede. Klageren er af samme nationalitet som sin ægtefælle, som hun indgik ægte-skab med i Kairo forud for indrejsen i Danmark. Ægtefællen indrejste i Danmark, efter at klageren var blevet gravid, og klageren – der ikke kunne følges med ægtefællen fra Kairo til Danmark i før-ste omgang, fordi hun var gravid – indrejste i Danmark omkring et år senere. Hun søgte asyl i Danmark straks efter indrejsen. Klageren har oplyst, at hun efter ægtefællens udrejse havde visse problemer i hjemlandet som følge af ægtefællens forhold, hvilket gjorde det uholdbart, at hun for-blev i hjemlandet. Nævnet bemærker, at parret blev gift i Kairo, hvorfor de syriske myndigheder næppe har haft kendskab til ægteskabet. Parret har i Danmark fået et barn sammen, og barnet er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at betingelserne for at blive meddelt konsekvensstatus som følge af, at ansøgerens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt.” Sy-ri/2020/100/NABR
