Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser samt to medfølgende børn fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er fra Saida, Libanon, men han har fra 1998 frem til 2014 boet i De Forenede Arabiske Emirater. Ansø-geren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øv-rigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af terrorgruppen Osbat al-Ansar. Ansøgeren frygter videre at blive anholdt af de libanesiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Osbat al-Ansar har forsøgt at rekruttere ansøgeren til at tilslutte sig gruppen, idet han er velstillet og har en god uddannelse. Ansøgeren har videre oplyst, at Osbat al-Ansar har begået et terroran-greb mod den russiske ambassade i Libanon, og at gruppen har sagt til de libanesiske myndighe-der, at ansøgeren var en del af angrebet. Osbat al-Ansar har derudover slået nogen fra hans familie ihjel. De har interesse i at udnytte ansøgeren økonomisk og fagligt. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for de libanesiske myndigheder oplyst, at han har fået oplyst af sin fætter i Libanon, at ansø-geren stadig er eftersøgt af de libanesiske myndigheder, og at han vil blive anholdt i lufthavnen, hvis han forsøger at indrejse. Flygtningenævnet tiltræder efter oplysningerne om ansøgerens regi-strering hos UNRWA og den ham ydede bistand, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventio-nens artikel 1 D, 1. pkt., og at han derfor som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse. Nævnet finder, at ansøgeren ikke tillige er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA´s operationsområde eller tilsvarende afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. I overensstemmelse med, hvad der er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2013/2014], kan det ikke kan lægges grund, at ansøgeren har en konflikt med de libanesiske myndigheder og organisationen, der tidligere blev kaldet Osbat-Al-Ansar. Det tiltrædes herunder, at brevene fra De palæstinensiske sociale forenin-ger i Ain Halweh og Den palæstinensiske nationale befrielseshær, den militære efterforskning, som ansøgeren har fremlagt under sagen, ikke kan føre til en anden vurdering, idet brevene alene indeholder en generel vurdering af den generelle sikkerhedssituation for familien El-Saadi. Heller ikke ansøgerens oplysning om, at en ven/hans advokat i Libanon har oplyst, at han vil blive an-holdt, hvis han vender tilbage til Libanon, kan føre til en anden vurdering, idet disse antagelser alene beror på ansøgerens og de pågældende personers egne formodninger. Den omstændighed, at ansøgeren sammen med sin familie har opholdt sig mange år uden for flygtningelejren i Libanon, og at han og hans familie bl.a. af den grund ved en tilbagevenden til Libanon angiveligt vil kom-me til at stå i modsætningsforhold til andre personer, der har opholdt sig i lejren i lang tid og der-med være mål for kriminalitet og overgreb mv., er ikke et forhold, der i sig selv kan føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren stadig har familiemedlemmer, der bor i eller omkring Ein Al-Hilwa-lejren. Ansøgeren har således ikke sand-synliggjort, at hans langvarige fravær fra Libanon vil kunne skabe problemer ved en tilbageven-den. Heller ikke børnekonventionens artikel 3 eller artikel 9 eller den europæiske menneskerettig-hedskonventions artikel 8 og princippet om familiens enhed kan føre til, at ansøgeren skal anses for omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., og at der på dette grundlag som påbe-råbt af ansøgeren skal meddeles ham og de mindreårige børn opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt den mandlige ansøgers ægtefælle, der er jordansk statsborger, kan meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 2, henhører under Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøko-nomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Den fremlagte pressemeddelelse af 1. april 2021 fra UNRWA, ”UNRWA raises alarm on the situation of Palestine refugees in Lebanon”, kan ikke føre til en anden vurdering. Selvom det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon, fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport marts 2020, Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon, og at disse alle var frivillige tilbagevendte. Af samme rapport fremgår endvidere: ” in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon), in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” Der er heller ikke konkrete oplysninger i sagen, der i øvrigt skulle indebære, at ansø-geren og dennes mindreårige børn som statsløse palæstinensere fra Libanon er afskåret fra at ind-rejse legalt og tage lovligt ophold i Libanon, hvor han og de mindreårige børn har adgang til be-skyttelse og bistand fra UNRWA. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med, hvad der er anført i ”Palestinian Refugees. Access to registration and UNRWA services, documents, and entry to Jordan” (Udlændingestyrelsen, 2020), særligt pkt. 1.1, til grund, at også de mindreårige børn vil kunne opnå beskyttelse fra UNRWA, da denne beskyttelse også dækker fremtidige generationer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Stat/2021/22/CRT
