Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunni-muslim fra Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at han vil miste livet. Ansøgeren frygter endvidere den generelle situation i Gaza. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der ikke er andet end uroligheder og krig i Palæstina, og at han kun har ret til at opholde sig i Gaza-området, hvor urolighederne foregår, herunder kampe mellem Israel og Hamas. Ansø-geren frygter, at han på grund af sit politiske ståsted samt som tilbagevendt fra vesten vil få pro-blemer med Hamas. Ansøgeren har videre oplyst, at den politiske situation i Gaza er ustabil, og ansøgeren har endvidere henvist til, at han har boet i Danmark i syv år, hvorfor det vil være et kul-turchok for ansøgeren at vende tilbage. Ansøgeren frygter derfor, at han ikke vil kunne få et godt liv i Gaza, og at han ikke vil kunne få et arbejde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har en tilknytning til Gaza, idet han som få måneder gammel udrejste af Gaza og bosatte sig i Egypten sammen med familien. Ansøgeren har siden sin udrejse af Gaza kun været på besøg tre gange i Palæstina, og størstedelen af ansøgerens familie opholder sig fortsat uden for Gaza. Ansø-geren er statsløs palæstinenser og født i Gaza, hvor han er fødselsregistreret, har id-nummer og efter oplysningerne fra den palæstinensiske repræsentation kan forventes på ny at få ophold. På baggrund af ansøgerens egne oplysninger lægges det til grund, at han ikke længere har opholdstil-ladelse i Egypten. Det kan lægges til grund, at han er registreret hos UNRWA. Det må forventes, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil kunne modtage den hjælp, som UNRWA tilbyder. Flygt-ningenævnet finder i lighed med Flygtningenævnets afgørelse af [en dato i foråret] 2020 og Ud-lændingestyrelsens afgørelse af [en dato i begyndelsen af] 2021, at ansøgeren som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Ansøgeren må anses for at have forladt Gaza frivilligt, idet han var få måneder gammel, og beslutningen blev truffet af hans mor, der ønskede at vende tilbage til ansøgerens far, som boede i Egypten. Ansøge-ren har ingen konkrete konflikter i Gaza. Selvom ansøgeren oplever en usikkerhed som følge af, at han ikke kender landet, og uanset de generelle socioøkonomiske forhold, finder Flygtningenævnet ikke, at han er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Ansøgeren er således ude-lukket fra asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2021/21/MLVT.