Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stat-sløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk palæstinensisk araber og sunni-muslim fra flygtningelejren [navn], ved byen Tyre, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller orga-nisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun, imod familiens øn-ske, er blevet gift med en afghansk mand i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i perioden [sommeren] 2016 til [begyndelsen af] 2017 adskillige gange er blevet truet på livet af sin farbror og af sin mors ægtefælle, samt at de har udsat hende for vold. Videre har hun oplyst, at hendes mor og hendes mors ægtefælle i [sommeren] 2016 slog hende på ryggen med et stykke træ, da ansøgeren fortalte dem, at hendes nuværende ægtefælle havde anmodet om hendes hånd. Ansø-gerens mor og ansøgerens mors ægtefælle råbte ad ansøgeren og forbød hende at fortsætte sin kommunikation med sin nuværende ægtefælle. Ansøgeren blev beordret ind på sit værelse og måt-te ikke forlade bopælen. Efterfølgende fik ansøgeren hjælp fra en veninde, der arrangerede ansøge-rens udrejse af Libanon, hvorefter ansøgeren udrejste i [i begyndelsen af] 2017. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes mors ægtefælle ville tvinge ansøgeren til at indgå ægteskab med en anden, ældre mand, men at hun modsatte sig dette ægteskab. Endelig har ansøgeren henvist til den gene-relle situation og ustabilitet i Libanon. Ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Libanon. Hun er registreret hos UNRWA i Libanon og har gået på tre skoler støttet af UNRWA. Hendes forældre har i et vist omfang modtaget sundhedsydelser fra UNRWA. Hun er udrejst legalt og frivilligt. An-søgeren er derfor som udgangspunkt omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. An-søgeren har et libanesisk ID-kort og kunne uden problemer kunne få udstedt et pas. Efter bag-grundsoplysninger er der ikke grund til at tro, at hun ikke kan indrejse i Libanon. Ansøgeren har forklaret, at hun frygter sin mor, stedfar og farbror som følge af, hun uden deres tilladelse har giftet sig med [A]. Hun har forklaret, at hun fire gange har været udsat for vold og er blevet truet på livet mundtligt et antal gange. Ansøgeren har ikke søgt lægehjælp og kan derfor ikke dokumentere vol-den. Asylmotivet bygger derfor således alene på ansøgerens troværdighed. Ansøgeren har i asyl-skemaet hverken under punkt 6 eller 7 anført vold, trusler eller tvangsægteskab som begrundelse, men har alene henvist til generelle forhold. Hun har under den første samtale med Udlændingesty-relsen ikke omtalt kravet om tvangsægteskab. Hun har divergeret på flere punkter i sin forklaring, herunder om hun selv søgte pas eller fik hjælp af agenten, om hun havde kontakt til kontakt til agenten ved udrejsen, om hun var med til at søge visum for [A], og årsagen til at hun ville invitere [A]. Ansøgeren har én gang efter sin ankomst til Danmark haft kontakt til sin familie i Libanon, hvor hun ikke har modtaget trusler. Hun har ikke i øvrigt været i kontakt med sin familie i Liba-non, og har derfor ikke modtaget yderligere trusler. Hun har under mødet for nævnet divergeret om, om hun indirekte har modtaget trusler gennem moderens familie i Danmark. Ansøgeren har ved indrejsen oplyst til politiet, at hun kom fra Syrien, angiveligt efter råd fra en agent. Flygtnin-genævnet finder efter en samlet vurdering ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har alvorlige problemer med sin familie, hvorfor hun ikke er omfattet af artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” stat/2021/16/CARA
