sril20204

Nævnet omgjorde i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Sri Lanka således, at han fortsat har opholdstilladelse. Indrejst i 1985. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tamlier og hindu af trosretning fra Kokuvil, Sri Lanka. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [i efteråret] 1985, og at han [i efteråret] 1985 blev meddelt op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [vinteren] 2014 udrejste til Sri Lanka. Klageren udrejste på grund af helbredsmæssige årsager og fordi klageren skulle passe sin søster på Sri Lanka, der var kommet til skade. [I foråret] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker, at uanset klageren i en længere periode - i perioden fra [datoer] - sammenlagt har opholdt sig i Sri Lanka i ca. 3 år ud af 3 år 7 måneder, kan han ikke anses at have opgivet sin bopæl i Danmark. Flertallet har herved lagt vægt på, at klageren har opretholdt lejemålet til den lejlighed, han og ægtefællen har lejet siden 2006, at han bebor lej-ligheden, når han opholder sig i Danmark, og at ægtefællerne betaler husleje og forbrug. Flertallet har videre lagt vægt på, at klageren ikke har etableret sig i egen bolig i Sri Lanka og i øvrigt ikke har foretaget andre aktive handlinger, der indikerer, at han har haft til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark. Det fremgår af klagerens pas, at han ikke har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flertallet finder derfor, at betingelserne for bortfald af klage-rens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. eller 3. pkt., derfor ikke er opfyldt. Det forhold, at Udbetaling Danmark den [datoer] har truffet afgørelse om, at klager siden [dato] har haft bopæl i Sri Lanka, medfører ikke, at klageren i udlændingelovens forstand kan an-ses at have opgivet sin bopæl i Danmark. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” sril/2020/4/MSI