Nævnet omgjorde i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Somalia. Indrejst i 2009.Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af sagen, at ansøgeren [i foråret] 2009 blev meddelt opholdstilladelse […]. Ansøge-ren er ved Vestre Landsrets ankedom [fra efteråret] 2019 for overtrædelse af blandt andet straffe-lovens § 119, stk. 1, dømt til behandling på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat længestetid for foranstaltningen. Videre blev ansøgeren udvist med et indrejseforbud i 6 år. Sagen blev ved en fejl forelagt Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, […]. Sagen blev herefter betragtet som en ansøgning om asyl, og ansøgeren blev registeret med ansøgning om asyl [fra ef-teråret] 2020. Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim af trosretning fra Shekhal-klanen samt Ogaden-klanen og underklanen [A] i Jalalaqsi, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af poli-tiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans forældre tilhører en minoritetsklan, og at han frygter, at der fort-sat er krig mellem klanerne, herunder hans klan, i hjemområdet Jalalaqsi i Somalia, men han har ikke kunnet uddybe nærmere, hvad han frygter på grund af hans klantilhørsforhold. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter, at han ikke vil kunne klare sig selv i Somalia, idet han er psykisk syg. Ansøgeren har som støtte for herfor henvist til, at der ikke er nogen i So-malia, der kan hjælpe ham. Han har endvidere henvist til, at han ikke kan få den medicin, som han har brug for på daglig basis i Somalia. Endelig har han som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har konflik-ter med myndighederne, grupperinger, herunder klaner, eller andre privatpersoner i Somalia. Flygtningenævnet vurderer således, at ansøgeren ikke vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at han ved samtalen hos Udlændingestyrelsen [i somme-ren] 2020 har forklaret, at ansøgerens forældre har oplevet problemer på baggrund af, at der var krig mellem klaner i hans hjemområde Jalalaqsi i Somalia, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat ”Lavstatusgrupper” af 12. december 2016, at minoritetsgrupper ikke er væsentligt mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren lider af [en psykisk lidelse], at han har et omfattende og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, og at han behandles med [medicin], jf. udtalelse [fra vinteren] 2019 fra Psykiatrien i Region Syddanmark. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at ansøgeren er velbehandlet i relation til sin psykiske sygdom, men han stadig er i en skrø-belig situation Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren efter det oplyste ikke har familie-medlemmer i Somalia, der må kunne forventes at kunne tage sig af ham. Flygtningenævnet finder, at den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i hans hjemområde Jalalaqsi i Somalia, sam-menholdt med ansøgerens helt særlige personlige forhold, indebærer, at det vil være i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention at sende ansøgeren tilbage til Jalalaqsi i Somalia. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren isoleret set op-fylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren er ved Vestre Landsrets ankedom [fra efteråret] 2019 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, dømt til behandling på psykiatrisk afdeling uden længstetid og udvist med et indrejseforbud i 6 år. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 22-24 eller § 25, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Flygtningenævnet vurderer, at der ikke er særlige grunde, der taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse, og at han derfor skal udelukkes efter udlændin-gelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren er en ung mand, der er ugift og ikke har børn, og som taler og skriver og læser somalisk. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at ansøgeren isoleret set er omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 2, men at han er udelukket fra beskyttelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. ” Soma/2021/6/IMBS
