Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Køns og æresrelateret forfølgelse Menneskehandel
Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Sambehandlet med So-ma/2021/20/EDO og Soma/2021/21/EDO.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født i Qabribayax, Etiopien, og opvokset i [A], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk ak-tiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun vil blive behandlet dårligt og set ned på som følge af, at hun tilhører en mindretalsklan. Ansøgerens far har til støtte herfor an-ført, at ansøgeren tilhører en lille klan og derfor ikke har lige så meget beskyttelse, som hvis man kommer fra en større klan. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter tvangsomskæring. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes mor og nabokonerne ønskede, at hun skulle omskæres, da ansøgeren var mellem otte og ni år gammel, men at hendes far modsat-te sig det. Ansøgeren har som asylmotiv herudover henvist til, at hun frygter at blive voldtaget, hvis nogen finder ud af, at hun ikke er blevet omskåret. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun frygter at skulle indgå i et tvangsægteskab. Ansøgerens far har til støtte herfor anført, at tvangsægteskaber er en del af kulturen. Ansøgerens far har som asylmotiv endelig hen-vist til, at han frygter de generelle forhold på vegne af ansøgeren. Flygtningenævnet kan i det væ-sentlige lægge ansøgerens forklaring om de faktiske forhold til grund. Den omstændighed, at an-søgeren tilhører en mindretalsklan, kan efter Flygtningenævnets vurdering ikke føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Det bemærkes, at ansøgerens far kommer fra Mogadishu, og den blotte omstændighed, at hun ikke tilhører en af de større klaner, kan ikke føre til, at hun skulle være afskåret fra at tage ophold i Mogadishu sammen med sin far, uden at risikere asylbe-grundende forfølgelse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive omskåret og tvunget til at indgå ægteskab imod sin vilje. Flygtningenævnet bemærker om dette, at ansøgeren er 17 år gammel. Efter de foreliggende oplysninger finder omskæring normalt sted væsentlig tidlige-re. Ansøgerens far, der efter sin forklaring er modstander af omskæring, var i stand til at forhin-dre, at ansøgeren blev omskåret, da hun som væsentlig yngre opholdt sig i Etiopien, mens han selv opholdt sig i Danmark. Det forhold, at ansøgerens mor måtte være tilhænger af omskæring kan ikke tillægges afgørende betydning. For det første gennemtvang moren ikke omskæringen, da hun havde mulighed for det. For det andet finder Flygtningenævnet det helt usandsynligt, at moren, som hverken ansøgeren eller hendes far har haft forbindelse med siden 2016, og som senest op-holdt sig i Etiopien, skulle blive bekendt med, at ansøgeren rejser tilbage til Somalia. Ansøgerens far er værge for ansøgeren og må derfor, som modstander af omskæring, anses for at være i stand til at forhindre omskæring. Da ansøgerens far efter sin forklaring ikke har nær familie tilbage i Somalia, er det i øvrigt ganske usikkert, om nogen ville blive bekendt med, at ansøgeren ikke er omskåret. For så vidt angår risikoen for, at ansøgeren bliver gift mod sin vilje, henviser Flygtnin-genævnet til, at ansøgerens far vil kunne forhindre dette. Vedrørende farens position i relation til spørgsmålet om ansøgerens ægteskab kan der blandt andet henvises til Landinfo af 14. juni 2018 (Flygtningenævnets bilag 702) side 9 og side 19. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Soma/2021/22/EDO