Nævnet omgjorde i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelige statsborger fra Somalia og hendes medfølgende barn, og meddelte dem opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali, muslim og tilhører klanen Ashraf. Klageren er født og opvokset i landsbyen […], der ligger tæt på [bynavn] i Lower Shabelle, Somalia. Klagerens barn er født i Danmark. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har under de tidligere sager om nægtelse af forlængelse som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse af al-Shabaab, fordi hendes ægtefælle er eftersøgt og anklaget for at have smuglet cigaretter. Klageren har videre henvist til, at hun frygter, at hendes døtre vil blive udsat for tvangsomskæring, fordi hun ikke vil være i stand til at modstå presset fra sin mor og lokalsamfundet. Hun har endvidere henvist til, at hendes søn risikerer at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Endelig har hun som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Somalia. Klagerens advokat har for nævnet nedlagt principal påstand om, at klageren og klagerens datter meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2, under henvisning til henholdsvis risikoen for omskæring af datteren, […], ved en tilbagevenden til Somalia og til, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende under hensyn til [datteren]s tilknytning til Danmark. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at hendes ældste døtre [A] og [B] begge er blevet omskåret (sunna-omskæring), mens familien opholdt sig i Somalia, og at grunden til, at hun ikke har forklaret herom, er at de ikke har anset en sunna-omskæring for en omskæring. Nævnet finder, at forklaringen er troværdig, og nævnet lægger forklaringen til grund. Efter klagerens og ægtefællens forklaringer lægger nævnet videre til grund, at sunna-omskæringerne skete imod deres vilje, idet de var udslag af et ønske om, at skåne døtrene for en mere vidtgående omskæring. Klageren og ægtefællen har således ikke været i stand til at beskytte deres ældste døtre imod omskæring. Klageren og ægtefællen kommer fra en landsby og har ikke nogen særlig social status, og det kan ikke forventes, at klageren og ægtefællen vil have støtte i familien eller lokalsamfundet i øvrigt til at modsætte sig, at [datteren], der er syv år, bliver omskåret. Tværtimod har klageren og ægtefællen begge konsistent forklaret, at det er klagerens mor, der forestår omskæringerne i landsbyen, og at hun ønsker, at klagerens døtre bliver omskåret. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne i Udlændingestyrelsens rapport ”Somalia Female Genital Mutilation (FGM)” fra februar 2021 lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren og ægtefællen ved en tilbagevenden til Somalia, uanset at de er imod omskæring, ikke vil have tilstrækkelige ressourcer til vedvarende at beskytte [datteren] imod omskæring. Som følge heraf finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at det er sandsynliggjort, at [datteren] vil være i risiko for at blive udsat for kvindelig omskæring, hvis hun skal tage ophold sammen med klageren og sin familie i Somalia. Klageren og [datteren] opfylder derfor betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter ikke fundet anledning til på ny at vurdere, om klageren kan meddeles opholdstilladelse som følge af ægtefællens asylmotiv. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren og hendes medfølgende barn, […], opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2021/18/DH
