Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Tunni, subklanen […] og subsubklanen […] og familieklanen […]. Videre er klageren sunni-muslim fra [landsby], Lower Shabelle-regionen, Somalia. Klage-ren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af den oprindelige asylsag, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet gruppen havde forsøgt at tvangsrekruttere ham. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han sammen med en gruppe på 13 drenge fra sin landsby blev opfordret af al-Shabaab til at tilslutte sig dem. Klageren og to af hans venner, [A] og [B], nægtede af lade sig rekruttere, hvorefter de blev opsøgt og tilbageholdt af al-Shabaab i tre dage. Herefter overtalte klagerens mor al-Shabaab til at løslade klageren, idet hun lovede, at han efterfølgende ville lade sig tilslutte gruppen frivilligt. Samme dag som klageren blev løsladt, ud-rejste han af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsen-delse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationa-le forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændinge-styrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale So-malia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2019 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har under sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter straf eller fornyede forsøg på tvangsrekruttering af al-Shabaab. Flygtningenæv-net kan lægge klagerens forklaring om forfølgelsen fra al-Shabaab til grund og finder, at klageren har sandsynliggjort, at han er i et asylbegrundende modsætningsforhold til al-Shabaab i sin hjem-by […]. Der er herefter ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse af klageren. Nævnet finder imidlertid, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbe-grundende overgreb, hvis han tager ophold uden for sin hjemby. Nævnet har lagt vægt på, at klage-ren ikke kan anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab, hvorfor det ikke kan antages, at al-Shabaab vil efterstræbe ham uden for lokalområdet. Henset til at klageren er en arbejdsduelig mand i hvert fald i alt væsentligt uden helbredsmæssige problemer finder nævnet, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau et andet sted end på sin hjemegn, herunder Mogadishu. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Lower Shabelle-regionen, Somalia – bortset fra [hjemby] – vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i flere sager tiltrådt, at den generelle situation i blandt andet Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene denne region er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplys-ninger finder Flygtningenævnet fortsat, at dette er tilfældet, således at en udsendelse af klageren til Lower Shabelle-regionen, Somalia, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale for-pligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholds-tilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og opvokset i Somalia og har boet Lower Shabelle-regionen, Somalia, indtil sin udrejse i 2014. Han har efter det oplyste ingen nære familiemedlemmer i Somalia. Han har haft lovligt op-hold i Danmark siden 2014 og har bestået Prøve i Dansk 2. Han har siden [sommeren] 2018 været ansat som teamleder i De Forenede Dampvaskerier. Flygtningenævnet finder efter en samlet vur-dering af klagerens forhold, at en inddragelse af hans opholdstilladelse ikke vil være særligt bela-stende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2021/17/CHPE
