Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet hjemviste i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er sunni-muslim fra [by] i distriktet Juba Hoose, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [G]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab, idet hun har haft problemer med dem. Til støtte for sit asylmotiv har klageren blandt andet forklaret, at klagerens bror er blevet slået ihjel af Al-Shabaab, idet han nægtede at arbejde for dem. Klageren blev herefter selv opsøgt af Al-Shabaab, der tilbød klageren et arbejde. Arbejdet bestod i, at klageren skulle placere bomber i varebiler for Al-Shabaab. Klageren ville ikke arbejde for Al-shabaab. Klageren blev samme dag opsøgt af Al-Shabaab på bopælen. Klageren kan ikke huske, hvor mange personer, der var tilstede. Al-Shabaab tvang klageren til at tage med dem. Hun fik bind for øjnene og blev kørt til en lokation tæt på hendes bopæl. Klageren nægtede fortsat at arbejde for Al-Shabaab, hvorfor hun blev stukket med en kniv i højre ben. To døgn efter udbrød der et slagsmål, hvor klageren fik muligheden for at stikke af. En pige, der plejede at lave mad til Al-Shabaab, åbnede døren for hende. Herefter rejste klageren til Kismayo og herfra til Mogadishu. I Mogadishu mødte klageren en pige ved navn [F], som tilbød at hjælpe hende. Klageren boede i [F’s] hjem i én måned, hvorefter hun boede hos nogle af [F’s] slægtninge i omtrent tre måneder. Derefter besluttede klageren at forlade Somalia, og hun fik kontakt til en somalisk mand i udlandet, der kunne hjælpe klageren med udrejsen. Hun betalte ham 3.000 USD, som hun havde modtaget henholdsvis fra sin mor, der havde solgt sit landbrug og fra en indsamling. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at hendes datter vil blive omskåret. Til støtte herfor har klageren oplyst, at omskæring af piger i Somalia er kulturelt betinget. Klageren er imod omskæring, idet hun selv har erfaret problemer som følge af omskæring. Klageren vil kunne modsætte sig din datters omskæring, men datteren vil i så fald ikke blive betragtet som en god pige i lokalsamfundet, og det vil få konsekvenser for datterens fremtid i Somalia. Endelig har klageren henvist til, at hun vil risikere problemer med sin tidligere ægtefælle i Somalia, idet hun har fået et barn med en anden mand. Udlændingestyrelsen meddelte den [i foråret 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsens repræsentant nedlagde ved nævnsmødets begyndelse påstand om hjemvisning med henvisning til de nye oplysninger om familiemæssige forhold, der var fremkommet med advokatens indlæg i sagen vedrørende klagerens tidligere kæreste. Klagerens advokat havde ikke bemærkninger hertil. Flygtningenævnet bemærker derudover, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse af 19. december 2019 ikke ses at have taget stilling til klagerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling med henblik på stillingtagen de nye fremkomne oplysninger og klagerens oprindelige asylmotiv.” Soma/2021/11/NHA/DH
