Nævnet stadfæstede i december 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af for-længelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren tilhører klanen Shekal, underklanen Looboge, subklanen Aagane og er sunni-muslim af trosretning fra […], Mudug, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv hen-vist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af klanmedlemmer fra Salaiban-klanen, idet de ønsker at hævne, at klagerens fætter har slået to medlemmer af Salaiban-klanen ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at klagerens far og daværende ægtefæl-le blev slået ihjel af den mere magtfulde Salaiban-klan to et halv år før, at klageren indrejste i Danmark. Episoden fandt sted ved brønden i landsbyen […], da klagerens far og ægtefælle var taget ud for at hente vand. De havde taget en kamel med for at laste vandflaskerne på den. I Landsbyen. Efter klagerens formodning blev klagerens far og ægtefælle slået ihjel, fordi der opstod en konflikt om, hvilke dyr der måtte drikke af brønden først og fordi Salaiban-klanen ville vise, at de havde magt i landsbyen. Klagerens fætter, [A], hævnede drabet på klagerens far og ægtefælle, omkring to et halvt år efter, at episoden fandt sted, ved at slå to medlemmer af Salaiban-klanen ihjel. Klageren fandt ud af, at [A] havde hævnet drabet på klagerens far og ægtefælle, da [A] for-talte klagerens mor om hævndrabene, kort tid efter, at de havde fundet sted. [A] gav ved samme lejlighed klagerens mor 300 dollars. Klagerens mor videregav de 300 dollars til klageren, så klage-ren kunne flygte ud af Somalia. Dagen efter, at hævndrabene havde fundet sted, blev klageren op-søgt af nogle ukendte mænd fra Salaiban-klanen. De løb efter klageren og affyrede skud. Klageren gik i tre nætter til landsbyen [...], hvorfra han tog til […]. Klageren fortsatte sin rejse ud af Somalia herfra. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i vinteren] 2015 klageren tidsbe-grænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks interna-tionale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlæn-dingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale So-malia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at klageren har forklaret, at han forblev på sin hjemegn i ca. to et halvt år efter, at hans far og ægtefælle var blevet slået ihjel. Han har ligeledes forklaret, at der var en forventning om, at mandlige medlemmer af hans egen klan ville forsøge at få hævn over Salai-ban-klanen. Efter klagerens forklaring kom hans fætter, der i flere år havde været i udlandet, kort-varigt tilbage til egnen, slog to medlemmer af Salaiban-klanen ihjel og forlod derefter straks om-rådet igen, idet han dog efterlod 300 dollars, som gjorde det muligt for klageren at flygte. Klageren flygtede samme dag efter at være blevet opsøgt af formentlig fem til seks medlemmer af Salaiban-klanen der så ham, skød efter ham og forfulgte ham, men trods deres antal og tilhørsforhold til området, åbenbart ikke var i stand til at finde ham. Flygtningenævnet finder, at forklaringen efter en samlet vurdering må betegnes som usandsynlig og konstrueret med henblik på at tilvejebringe et asylgrundlag. Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens op-holdstilladelse vil være i strid med EMRK art. 8 bemærker nævnet, at det må lægges til grund, at klageren har beskæftigelse i Danmark. Han har dog kun erhvervet beskedne danskkundskaber. Han kom til Danmark som 25-årig og såvel hans nuværende ægtefælle som hans mor og datter fortsat er i Somalia. Herefter vil en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse tjene et anerken-delsesværdigt formål og være proportional, jf. EMRK art. 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Soma/2020/102/malc