palki20213

Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Pakistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk jutt fra Pakistan. Ansøgeren har oplyst, at han ikke praktiserer nogen religion. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. [I starten af] 2015 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2014, hvorved ansøgeren blev meddelt afslag på asyl efter udlændinge-lovens § 7. [I efteråret] 2020 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage ansøgerens sag samt sagen vedrørende ansøgerens kæreste, med hvem han er islamisk viet. Ansøgeren henviste i sin oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygtede at blive anholdt af politiet og slået ihjel af lokalbefolkningen, idet han blev beskyldt for at være mod islam. Ansøgeren har i sin nuværende asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive chikaneret som følge af sit ægteskab med sin afghanske kæreste/ægtefælle. Flygtninge-nævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren oprindeligt ved sin indrejse i 2009 oplyste i for-bindelse med identitetsafhøringen, at han søgte asyl som følge af de generelt dårlige forhold i Pa-kistan, og ansøgeren blev efterfølgende i 2009 meddelt afslag på asyl, idet hans asylmotiv fandtes åbenbart grundløs. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at Flygtningenævnet [i starten af] 2015 ikke at kunne lægge ansøgerens nye asylmotiv til grund og stadfæstede Udlændingestyrelsens af-gørelse om, at der ikke var grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har et samliv med den afghanske stats-borger [A], med hvem han er islamisk viet, og som har påberåbt sig, at hun er konverteret til kri-stendommen, hvilket Flygtningenævnet har vurderet ikke er reelt, kan ikke føre til en ændret vur-dering. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren og hans kæreste, med hvem han er islamisk viet, angiveligt har været udsat for overgreb og trusler på deres asylcentre i Dan-mark på grund af ansøgerens kærestes påberåbte konversion til kristendommen, som Flygtninge-nævnet har vurderet ikke er reel, eller på grund af ansøgerens samliv med sin afghanske kæreste. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at dette har relationer til per-soner i hans hjemland, og at det beror på hans egen formodning, at han ville blive udsat for forføl-gelse eller overgreb i sit hjemland i den anledning. Det af advokaten anførte vedrørende familiens enhed, jf. EMRK art. 8, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den an-ledning, at ansøgeren og hans kæreste med hvem han er islamisk viet, har mødt hinanden i Dan-mark og har fundet sammen på et tidspunkt, hvor ingen af dem havde opholdsgrundlag i Danmark. Det af advokaten i øvrigt anførte kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Pa-ki/2021/3/CERA