paki20211

Nævnet ændrede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 1984 eller 1986. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Peshawar, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle og dennes familie. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun i 1999 rejste til Pakistan i tre måneder, hvor hun indgik i et tvangsægteskab med sin tidligere ægtefælle. Kort tid efter ægteskabsindgåelsen begyndte ansøgerens tidligere ægtefælle at udsætte ansøgeren for vold, herunder slag med bælte, og voldtægter. I 2000 kom ansøgerens tidligere ægtefælle til Danmark i seks måneder. Under den tidligere ægtefælles besøg blev ansøgeren udsat for vold og social kontrol. I 2001 kom den tidligere ægtefælle til Danmark igen, og ansøgeren blev igen udsat for vold. Efter ansøgerens fars død i 2003 rejste ansøgeren til Pakistan, hvor hun blev udsat for vold og voldtægt af sin tidligere ægtefælle. Under den tidligere ægtefælles sidste besøg i Danmark fortsatte volden. Ansøgerens tidligere ægtefælle blev udvist af Danmark, efter at ansøgeren meldte den tidligere ægtefælle til politiet for at opholde sig ulovligt i Danmark. Ansøgeren tog til Pakistan i 2005 eller 2006, hvor hun blev udsat for vold og trusler af sin tidligere svigerfar, og hvor hendes tidligere ægtefælle forhindrede hende i at rejse ved at gemme hendes pas og holde hende indespærret. Ansøgeren tog kontakt til ambassaden i Islamabad, og en nat stak hun af fra bopælen med sine børn og blev indkvarteret på et kvindecenter. Ansøgeren og ansøgerens børn blev en dag overfaldet af den tidligere ægtefælle og nogle bevæbnede mænd. Den tidligere ægtefælle fik fat i ansøgerens søn og kørte væk med sønnen. Ansøgerens bror havde fortalt ansøgeren, at den tidligere ægtefælle havde meldt ansøgeren til politiet for at have stukket af med deres to fællesbørn og for utroskab. Ansøgeren fik hjælp af personalet på ambassaden til at rejse til Danmark med sin datter. Efter noget tid sendte ansøgerens tidligere ægtefælle ansøgerens søn til Danmark. Ansøgeren nægtede herefter at hjælpe sin tidligere ægtefælle med at få udstedt visum til Danmark, og hun fortalte at hun ville skilles. Ansøgerens tidligere ægtefælle truede med at skyde ansøgeren. Da den tidligere ægtefælle modtog skilsmissepapirerne kontaktede han ansøgeren. Den tidligere ægtefælle truede ansøgeren og fortalte, at han ikke accepterede skilsmissen, og at han havde meldt hende til politiet på ny. I 2013 eller 2014 kontaktede den tidligere ægtefælle ansøgerens søster for at få hjælp til at få udstedt visum til Danmark. Da ansøgerens søster nægtede at hjælpe, truede den tidligere ægtefælle med at melde hende til politiet for at have kidnappet hans to børn. Ansøgeren kontaktede herefter sin tidligere ægtefælle og fortalte, at hun havde fuld forældremyndighed over børnene, hvorefter den tidligere ægtefælle truede med at slå ansøgeren, ansøgerens mor, søstre og svoger ihjel. Den tidligere ægtefælle fortalte, at han havde politianmeldt ansøgerens søster og svoger for kidnapning. I 2014 var ansøgerens svoger i Pakistan. Ansøgerens svoger blev tilbageholdt af myndighederne i 24 timer for at have kidnappet ansøgerens og den tidligere ægtefælles børn. Under tilbageholdelsen blev ansøgerens svoger udsat for vold. I 2017 kontaktede den tidligere ægtefælle ansøgerens søn via Facebook. Ansøgerens bror kontaktede herefter den tidligere ægtefælle og fortalte, at ansøgerens søn ikke ønskede at have kontakt med den tidligere ægtefælle. Hertil svarede den tidligere ægtefælle, at han skulle have skudt ansøgeren, dengang hun gik fra ham. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at de pakistanske myndigheder vil fængsle hende og udsætte hende for 20 piskeslag. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun er blevet politianmeldt for at have stukket af med ansøgerens to børn og for utroskab. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren blev gift med [A] i en ung alder, at de fik to børn, og at de blev skilt i 2006. Flygtningenævnet kan også lægge til grund, at parret havde problemer omkring børnene - eller i hvert fald sønnen - og at den tidligere ægtefælle beholdt sønnen i Pakistan i en periode. Under henvisning til børnenes nuværende alder og da den tidligere ægtefælle ikke har forsøgt at kontakte ansøgeren, børnene eller den øvrige familie siden 2013 eller 2014, finder nævnet ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren har en aktuel konflikt med sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Pakistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Paki/2021/1/EDO