Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Nigeria. Indrejst i 2014. ”Ansøgeren er etnisk igbo og kristen af trosretning fra Nanka, Anambra State, Nigeria. Ansøgeren har været medlem af The Indigenous People of Biafra (IPOB) og deltaget i flere demonstrationer organiseret af IPOB. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne i Nigeria, idet han har arbejdet for et selvstændigt Biafra. Som støtte herfor har han oplyst, at han er medlem af organisationen The Indigenous People of Biafra siden år 2004 el-ler 2005, og at han har deltaget i omtrent 20 demonstrationer, som var organiseret af IPOB. I for-bindelse med en demonstration i 2005 blev han anholdt af politiet og efterfølgende tilbageholdt i syv dage. Efter løsladelsen deltog han i flere demonstrationer. Et halvt år efter løsladelsen forsøg-te politiet igen at anholde ansøgeren under en demonstration, men det lykkedes ham at undslippe. Han fortsatte med at deltage i demonstrationer frem til sin udrejse af Nigeria i 2008. Indtil ansø-gerens udrejse har myndighederne flere gange foretaget husundersøgelser på hans families bopæl. Ansøgeren har tillige oplyst, at husundersøgelserne på hans families bopæl fortsat pågår, selvom han er udrejst. Ansøgeren har også henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive tvunget til at være den religiøse leder af en lokal form for helligdom, som er udbredt i hans hjemområde. Til støtte herfor har han fortalt, at frygten beror på, at hans far på nuværende tids-punkt er leder for en helligdom, og at der er tradition for, at lederrollen nedarves patrilineært. Han ønsker ikke at være leder for helligdommen, fordi han er kristen og derfor ikke tror på hellig-dommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens generelle troværdighed er stærkt svækket, fordi han har oplyst falsk identitet, både over for de schweiziske myndigheder ved asylansøgningen i 2011 og de danske myndigheder ved asylansøgningen i 2014, da han er dømt for dokumentfalsk ved an-vendelse af id-dokumenter, og da han gik under jorden efter afgørelsen om Dublin-overførsel til Schweiz. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om de påståede politi-ske aktiviteter, hverken for de schweiziske eller de danske myndigheder i 2014. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2020/2021] ikke kendt navnet på det parti, som han påstod at have været medlem af i tre år, hvilket parti først blev stiftet i 2012. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev afhørt, og i hvilket omfang han blev udsat for vold under den påståede anholdelse. Han har forklaret, at han ikke legitimerede sig over for myndighe-derne og ikke oplyste sit navn, hvorfor det alene beror på hans formodning, at de er bekendt med hvem han er. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været hjemme under de efter-følgende ransagninger. Endelig lægger nævnet vægt på, at han for nyligt har fået udstedt pas af de nigerianske myndigheder. For så vidt angår den traditionelle konflikt lægger nævnet vægt på, at ansøgerens far fortsat er leder for [helligdommen], hvorfor konflikten ikke har aktualitet. Nævnet lægger endelig vægt på, at en påkaldt forbandelse, uanset ansøgerens eventuelle subjektive frygt herfor, ikke har den fornødne intensitet. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i reel og individuel risiko for overgreb, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingesty-relsens afgørelse.” Niga/2021/2/EHD
