make20211

Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Nordmakedonien. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk nordmakedoner og kristen ortodoks af trosretning fra [en by], Nordmakedonien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nordmakedonien frygter partiet SDSM, som er regeringspartiet i Nordmakedonien, fordi hun grundet sit forhold til sin ekskæreste, [A], har fået hemmelige informationer om partiet. Hun har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nordmakedonien frygter [A], fordi han har truet hende med at slå ansøgeren, ansøgerens forældre og ansøgerens bror ihjel. Endelig frygter hun sin bror, fordi han har truet med at slå ansøgeren ihjel. Til støtte for sin frygt for SDSM har ansøgeren oplyst, at [A] har arbejdet som [en fremtrædende politisk persons] højre hånd, og at [A] har været medlem af [en navngivent parti]. [En dato i begyndelsen af] 2017 blev ansøgeren opsøgt af to bevæbnede mænd på sin og [A’s] bopæl, mens [A] var ude at handle. Ansøgeren har oplyst, at de to mænd arbejdede for partiet SDSM. De to mænd brændte ansøgeren med en cigaret og forsøgte at voldtage hende. De to mænd sagde, at de vidste hvor hendes børn gik i skole. De sagde også, at de vidste, at ansøgeren havde mange hemmelige informationer, og at hun kendte til likvideringen af to personer. Efter episoden blev ansøgeren og [A] overvåget af de to mænd, og [A] fik hver dag telefoniske trusler. Ansøgeren selv fik et eller to telefoniske opkald, hvor der blev fremsat trusler om, at hun ville finde sine børn i en sort sæk. Til støtte for sin frygt for [A], har ansøgeren oplyst, at [A] truede ansøgeren og ansøgerens familie i forbindelse med hans udrejse af Danmark. Endelig har ansøgeren til støtte for sin frygt for sin bror oplyst, at hun via sin mor har fået at vide, at broren har truet med at slå ansøgeren ihjel, fordi hun har indledt et forhold til en muslimsk mand i Danmark. Broren har fremsendt SMS’er til hende med trusler om at slå hende ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med partiet SDSM til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på flere centrale punkter, herunder om hvorvidt hun efter [en dato i begyndelsen af] 2017 modtog telefoniske trusler, hvor mange gange hun blev ringet op, og hvornår hun ophørte med at arbejde. Hun har endvidere forklaret udbyggende om, at mændene ved den angivelige episode [en dato i begyndelsen af] 2017 var bevæbnede og sagde, at de vidste, at hun havde hemmelige informationer, hvilket hun ikke forklarede om til oplysnings- og motivsamtalen. For så vidt angår ansøgerens frygt for overgreb fra [A] og hendes bror finder nævnet, at der er tale om en privatretlig konflikt, der ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlængelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Make/2021/1/MLVT