Nævnet stadfæstede i april 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Iran. Indrejst i 1990. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra Teheran, Iran. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse for-eninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i sommeren] 1991 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran fryg-tede de iranske myndigheder, fordi han har ydet frivillig økonomisk bistand til seks familier, hvis fædre af politiske årsager var tilbageholdt af myndighederne. Klagerens bopæl blev i den forbin-delse gentagne gange ransaget af de iranske myndigheder. Klageren er endvidere tre gange blevet tilbageholdt af komite-gardisterne. Klageren blev under tilbageholdelserne afhørt om sine økono-miske aktiviteter for de seks familier, herunder særligt personen [A], og klageren blev i den for-bindelse udsat for tortur og idømt en straf på 85 piskeslag. Udlændingestyrelsen har [en dato i slutningen af] 2020 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af ud-lændingelovens 19, stk. 2, nr. 1 og § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelsen på baggrund af svig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sa-gen om inddragelse henvist til, at han oprindeligt udrejse af Iran, fordi han frygtede privatpersoner med tilknytning til Basij-komiteen samt de iranske myndigheder. Privatpersonerne havde tidligere udsat klageren for chikane, fysiske overgreb og afhøringer. Klageren har endvidere oplyst, at kla-gerens far fik udstedt et iransk nationalitetspas på klagerens vegne, og at klagerens far afleverede nationalitetspasset til klageren under et besøg i Danmark. Klageren ville gerne rejse tilbage til Iran, fordi han havde det dårligt og savnede sine forældre. Klageren har besøgt Iran to gange efter sin indrejse i Danmark. I 2013 besøgte klageren sin familie i Teheran. I 2016 besøgte klageren sin fars gravsted i Iran. Flygtningenævnet er opmærksom på, at der er gået cirka 30 år mellem, at kla-geren har afgivet forklaringer for Udlændingestyrelsen, at det er lægeligt dokumenteret, at han har hukommelsesproblemer, og at det er oplyst, at han har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Kla-geren har imidlertid forklaret stærkt divergerende på helt afgørende punkter i sit asylmotiv. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt asylmotivet var politisk begrundet som følge af støtte til monarkisterne, mens han i forbindelse med inddragelsen har forklaret, at det var religiøst begrundet, fordi han drak alkohol, ligesom klagerens far havde en kabaret. Han har ved indrejsen forklaret, at han var tilbageholdt tre gange af tre dage, og at han blev pisket i forbindelse med af-høringerne. Han har i forbindelse med inddragelsessagen forklaret, at han blev tilbageholdt tre til fire gange af maksimalt seks timer. Han har her forklaret, at han alene blev pisket én gang, hvilket var en straf i forbindelse med, at han havde indtaget alkohol. Han har oprindeligt forklaret, at en person ved navn [A] var den udløsende faktor for sine problemer, idet han overdrog noget mate-riale til klageren, som efterretningstjenesten senere fandt. Han har i forbindelse med inddragelsen ikke erindret den pågældende person. Endeligt har han under den oprindelige forklaring oplyst, at han hjalp familier til politiske fanger økonomisk, hvilket han ikke har haft nogen erindring om i forbindelse med inddragelsessagen. Det forhold, at han har fået udstedt iransk pas, samt har be-søgt Iran tre gange, taler i øvrigt væsentligt imod forklaringen om, at hans udrejse skulle være politisk begrundet. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at klageren har opnået asyl ved svig. Klageren har sin mor og en bror tilbage i Iran, mens to brødre og deres familier er i Danmark. Klageren er ikke i arbejde, og han har ikke nogen særlig tilknytning til Danmark. Han udrejste fra Iran, da han var 25 år gammel, hvorfor han på grund af sin opvækst er bekendt med det iranske sprog og kultur. Det forhold, at han har opholdt sig i Danmark i 30 år tillægges ikke afgørende vægt, da opholdet er opnået på baggrund af svig, hvorfor han ikke har haft nogen beret-tiget forventning om at kunne forblive i Danmark. En udsendelse vil derfor ikke med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Idet Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at klageren har nogen konflikt i Iran, er der ikke noget, som taler imod udsendelse. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2021/26/MLVT.
