Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [X], Iran. Ansøgeren har været aktiv for Komala i seks måneder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at den iranske efterretningstjeneste vil fængsle, torturere og henrette ham som følge af hans politiske aktiviteter. Ansøgeren frygter ligeledes de iranske myndigheder, fordi han hjalp en indsat med at flygte fra et fængsel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev medlem af Komala i 1991. I 1992 blev han anholdt og tilbageholdt af de iranske myndigheder i seks måneder, hvorefter han blev dømt til døden for sine politiske aktivite-ter. Dødsdommen blev ved hjælp af bestikkelse ændret således, at han i stedet blev forvist til om-rådet [S] i 20 år. Efter fire år i fængsel og efter fire års ophold i [S] blev ansøgerens forvisnings-dom ophævet. I 2001 vendte ansøgeren tilbage til sit hjemområde. I 2015 arbejdede ansøgeren med brødlevering til et nærliggende fængsel. En dag forlod han fængslet i sin varevogn uden at have kendskab til, at en fange havde hægtet sig fast under varevognen og dermed var flygtet fra fængs-let. De iranske myndigheder har gentagne gange ledt efter ansøgeren efter hans udrejse i 2015. De iranske myndigheder har endvidere afhørt ansøgerens ægtefælle samt deres søn om forhold vedrø-rende ansøgeren. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende aktiviteter for Komala partiet til grund, idet forklaringen med mindre væsentlige divergenser fore-kommer konsistent og selvoplevet og dermed troværdig. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren i 1991/1992 tog til Sulaymaniyah i Irak, hvor han udførte aktiviteter for Ko-mala partiet omkring et år. Nævnet kan videre lægge til grund, at ansøgeren efter at være returne-ret til Iran i 1992/1993 blev dømt til henrettelse, men at dommen efter fire år, hvor han sad fængs-let, blev ændret til 20 års eksil i en anden bydel, og at ansøgeren efterfølgende på grund af psyki-ske problemer fik afskrevet omkring 10 år af eksilperioden. Flygtningenævnet kan endvidere ikke afvise ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i relation til fangeflugten, herunder at fangen afso-nede en dom for politisk aktivitet, idet ansøgerens forklaring i det væsentlige har været konsistent og forekommer selvoplevet og dermed troværdig. Uanset at ansøgeren og hans ægtefælle på flere punkter har forklaret indbyrdes divergerende og mindre troværdigt om myndighedernes opsøgning af bopælen og henvendelser til ansøgerens ægtefælle efter ansøgerens udrejse, kan nævnet ikke afvise, at myndighederne har opsøgt og ransaget ansøgerens bopæl den samme dag, som han udrej-ste. Nævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved udrejsen var i de iranske myndigheders søgelys på grund af omstændighederne ved fangeflugten og hans tidligere dom for politisk aktivitet. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/69/lbv
