Nævnet stadfæstede i januar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af sin fars chef, den etniske araber [A], idet [A] vil have, at klageren og hans familie skal betale erstatning for den lastbil, som blev ødelagt i forbindelse med angrebet og drabet på klagerens far [B]. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede som lastbilchauffør for et firma, der var ejet af [A]. [A] ejede lastbiler, der transporterede materiale til opførelse af betonmure som forsvar for myndigheds- og militærbygninger og samarbejdede således med amerikanere og det irakiske militær. Klagerens far modtog i den forbindelse to trusselbreve på familiens bopæl i [by] fra ukendte personer, der bad ham om at stoppe med at arbejde for firmaet. Omkring januar eller februar 2008 blev klagerens far slået ihjel af ukendte terrorister, mens han var på arbejde som chauffør. Lastbilen, som han førte, blev stukket i brand. Klageren og hans familie fik besked om dette af [A]. Efterfølgende arrangerede klagerens mor og farbror, [C], klagerens fars begravelse, som klageren deltog i. Herefter krævede [A], at klageren og hans familie erstattede lastbilen. Hvis de nægtede, ville [A] slå dem ihjel. De flyttede efterfølgende til [by]. Kort tid efter udrejste klageren med sin fætter, [D]. To til tre måneder efter deres ankomst til Danmark fik klageren og [D] besked fra klagerens mor om, at [D]’s, [C], var blevet slået ihjel. Det var angiveligt [A], der havde stået bag. [I foråret] 2012 rejste klagerens fætter, [D], tilbage til Irak med henblik på at tage permanent ophold. For omkring to år siden omkom klagerens bror, [E], og klagerens søster, [F], i en bilulykke i Irak. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Irak, herunder den politiske situation, og at han som følge heraf frygter at blive slået ihjel af de shiamuslimske militser, Hashdash-Shaabi (PMU), idet han er etnisk kurder. Flygtningenævnet har i afgørelsen af [efteråret] 2019 lagt til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag med henblik på at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet fandt derfor, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet udtalte endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en afgørelse om at nægte at forlænge opholdstilladelsen ville virke særligt belastende af de grunde, der er nævnt i udlændingelovens § 26. I anledningen af genoptagelsesanmodningen bemærker Flygtningenævnet først, at nævnet ikke kan lægge klagerens nye oplysninger ved de foreviste videooptagelser af grave og forklaringer til grund som sande. Optagelserne har ikke en sådan karakter, at de kan tillægges nogen videre bevisværdi. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at klageren, selv bortset fra de forhold som har sammenhæng med Facebookoplysningerne, har afgivet oplysninger, som er blevet tilsidesat af de danske myndigheder. Nævnet henviser herved til, at klageren ikke er blevet anset for mindreårig, således som han gjorde gældende ved indrejsen, at klageren har fremlagt dokumenter, der er blevet anset for uægte, og at klageren i sommeren 2020 har anvendt falske dokumenter. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne nye oplysninger, at der er grundlag for at foretage nogen anden vurdering af, om klageren har udvist svig, end sket ved Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2019. Klageren er etnisk kurder fra [by], Kirkuk-området. Flygtningenævnet finder ikke, at forholdene i klagerens hjemområde er af en sådan karakter, at enhver, der befinder sig i området, som følge af sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb i strid med EMRK art. 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger heller ikke, at klageren individuelt risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, således at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af, at han er kurder og har været uden for området gennem en årrække. Klageren opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og udlændingelovens § 31 er således ikke til hinder for udsendelse af klageren til Irak. For så vidt angår § 26-vurderingen bemærker Flygtningenævnet, at nævnet har modtaget nye oplysninger om klagerens psykiske tilstand, men at der efter en samlet vurdering af klagerens forhold ikke er grundlag for at undlade at inddrage klagerens opholdstilladelse. Nævnet bemærker herved, at klageren har udvist svig, og at afvejningen herefter er ganske restriktiv. Nævnet bemærker tillige, at klageren er kommet her til landet som 18 årig, og at han ikke har stiftet selvstændig familie. Flygtningenævnet fastholder således nævnets afgørelse af 12. september 2019.” Irak/2021/5/RILA
