irak202110

Nævnet omgjorde i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af opholdtilladelsen for en mandlig statsborger fra Irak, således at han fortsat har opholdstilladelse (K-status). Indrejst i 1996.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Det fremgår af sagen, at klageren ind-rejste i Danmark [i slutningen af] 1996, og at han [i slutningen af] 1996 blev meddelt opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren blev [i sommeren] 1999 meddelt tids-ubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren siden [efter-året] 2010 har været registreret som udrejst af Danmark. Klageren udrejste til Irak for at deltage i sin mors begravelse og for at besøge sin familie som følge af separationen med sin ægtefælle. [I efteråret] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 8, jf. § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, samt § 17 a, stk. 1, idet klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og frivilligt har taget ophold i sit hjemland, Irak. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke kan anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har foretaget aktive handlinger, herun-der etableret egen bolig i Irak, der indikerer, at han har haft til hensigt at opgive sin bopæl i Dan-mark. Det forhold, at klageren ikke har haft fast bopælsadresse i Danmark, fra han flyttede fra sin ægtefælle i 2009, og indtil han på ny flyttede ind hos denne i [efteråret] 2019, at hans ægtefælle i denne periode har stået alene på lejekontrakten, og at han ikke har haft nogen indkomst i perioden, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at klageren i 2011, 2013 og 2015-2018 var i Irak i 4-5 måneder ad gangen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Betingelserne for bortfald efter udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., er derfor ikke op-fyldt. Flygtningenævnet ændrer der-for Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2020, således at klageren fortsat har opholdstil-ladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1.” Irak/2021/10/CERA