Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Eritrea samt hendes medfølgende barn. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tigrinya og kristen af trosretning fra Adi-Gubish, Etritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2019, og at hun [i efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vin-teren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive fængslet af myndighederne og udspurgt om hendes udrejse, og ligeledes hvor hun i denne periode har opholdt sig, idet hun illegalt er udrejst af landet. Klageren har yderligere oplyst, at der ikke er demokrati i Eritrea, men derimod diktatur, hvorfor man ikke kan udtale sig frit. Dertil har klageren oplyst, at hun ingen rettigheder har i Eritrea. Kla-geren har yderligere oplyst, at hun tidligere havde forsøgt at udrejse af Eritrea, og at hun forsøgte dette fem til seks måneder før, det lykkedes hende at udrejse. Klageren har herom oplyst, at hun på grund af forsøget på at udrejse af Eritrea blev fængslet i tre måneder. Under fængslingen blev det med de eritreiske myndigheder aftalt, at klagerens far skulle betale en sum penge til myndig-hederne, hvis klageren udrejste af landet inden for seks måneder. Da de seks måneder var gået, udrejste klageren af Eritrea. Klageren har afslutningsvist oplyst, at hun 2017 flere gange blev op-søgt af politiet, idet hendes mand var udrejst. Klageren var af denne grund bange og overnattede blandt andet hos naboer. Klageren har hertil oplyst, at de forsøgte at finde hendes ægtefælle, og såfremt dette ikke lykkedes, ville de fængsle hende. Klageren har ikke aftjent nationaltjeneste. Klageren er [antal] år gammel, gift og har to mindreårige børn. Efter Flygtningenævnets bag-grundsoplysninger fritages i praksis gifte kvinder, herunder kvinder med børn, for nationaltjeneste. Det er derfor usandsynligt, at klageren skulle risikere at blive indkaldt til nationaltjeneste. Der er efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke grundlag for at antage, at klageren alene som følge af ægtefællens udrejse har en konflikt med myndighederne. Dette bestyrkes af, at klageren efter sin egen forklaring tre måneder efter ægtefællens udrejse blev fængslet i tre måneder, og at årsagen hertil var, at hun selv forsøgte at udrejse illegalt, af at hun ikke blev afhørt om sin ægte-fælles forhold under tilbageholdelsen, af at klageren forblev boende i landsbyen i seks måneder efter sin løsladelse for at undgå, at faderens kaution for hende blev kaldt, og af at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at hun udrejste af Eritrea, fordi der ikke er demokrati i landet, der er diktatur, man kan ikke tale frit og har ingen rettigheder. Eftersom der er forløbet mere end et år mellem klagerens og hendes ægtefælles udrejse af Eritrea, er betingelserne for kon-sekvensstatus ikke opfyldt. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Eritrea, er ikke i sig selv omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stad-fæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Erit/2020/15/MSI
