Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførelse til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en ukrainsk mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren i Tyskland havde en privatretlig konflikt. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland den 29. december 2020 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at hans kærestes far i Tyskland har henvendt sig til klageren og truet ham til at udrejse, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren, såfremt han føler sig forfulgt og truet af hans kærestes far i Tyskland, må henvises til at rette henvendelse til de tyske myndigheder herom, idet de tyske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde ham beskyttelse. Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at klageren formoder, at hans kærestes far er en magtfuld person. Det forhold, at klageren har begyndende mavesår, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige hjælp og støtte, herunder eventuel sundhedsbehandling, i Tyskland. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han i Tyskland fik diagnosticeret begyndende mavesår, og at han herefter fik piller til behandling heraf. Flygtningenævnet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Tysk/2021/5/gdan
