Nævnet stadfæstede i marts 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførelse til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en afghansk mand, der var meddelt afslag på asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til ”de generelle forhold for flygtninge i Bulgarien”. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Bulgarien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har været udrejst af Bulgarien og befundet sig i Serbien i mere end tre måneder, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Bulgarien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Bulgarien den 4. september 2020 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Asylproceduren og de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Bulgarien er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger behæftet med visse mangler. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modtageforholdene i Bulgarien, at overførsel af klageren til Bulgarien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” af 18. november 2019 fremgår, at Dublin-returnees som udgangspunkt ikke møder nogen forhindringer i adgangen til asylproceduren, og at de har adgang til at få deres sag genåbnet ved en overførsel til Bulgarien. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det af Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylmottak og interneringssentre” af 9. oktober 2019 fremgår, at kun 10 % af indkvarteringssystemets kapacitet var i brug, og at Dublin-returnees derfor de facto bliver indkvarteret. For så vidt angår det af Dansk Flygtningehjælp anførte om, at afghanske statsborgeres asylansøgninger betragtes som åbenbart grundløse, og at anerkendelsesprocenten er meget lav, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria” af 21. februar 2020, at ansøgerne under ”the accelerated procedure” stadig vil blive stillet spørgsmål, som har til hensigt at fastlægge deres individuelle asylmotiv, hvorfor der ikke er væsentlige grunde til at tro, at de bulgarske myndigheders kategorisering af en asylansøgning som åbenbart grundløs medfører, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer refoulement til hjemlandet. Det bemærkes endvidere, at det af den nævnte rapport fremgår, at der også i forbindelse med ansøgninger, som er behandlet som åbenbart grundløse, er adgang til at klage over afgørelsen. Det bemærkes i øvrigt, at der med udgangspunkt i baggrundsoplysningerne ikke er holdepunkter for at antage, at Bulgarien ikke overholder forbuddet mod refoulement. Flygtningenævnet bemærker videre, at det af AIDA’s landerapport ”Country Report: Bulgaria” af 21. februar 2020 fremgår, at fristen for at påklage en afgørelse om afslag på international beskyttelse regnes, fra afgørelsen bliver forkyndt for klageren. Således vil klageren have mulighed for at påklage denne afgørelse, såfremt Bulgarien meddelte klageren afslag in absentia. Det forhold, at Dansk Flygtningehjælp har anført, at forholdene i immigrationsfængslerne i Bulgarien ofte er præget af dårlige hygiejneforhold, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at der af CoE-CPT’s rapport ”Report on the treatment of inmates at border police establishments and immigration detention facilities based on visit from 10 to 17 December 2018” af 11. juni 2019 fremgår følgende: Some improvements to material conditions were observed by the delegation at Busmantsi and Lyubimets Homes since the CPT’s previous visits. In particular, the premises in Busmantsi (including communal toilets and showers) had been repainted and some new furniture and bedding provided, and in Lyubimets the unit for women and families had been partially refurbished, as well as some of the communal toilets and showers. Further, both Homes were cleaner than in the past although bedbugs had not been completely eradicated. There were also less problems with access to hygiene items, sanitary materials for women and nappies for infants, although the delegation did hear a few complaints; further, some detained foreign nationals complained that they had received no toothbrush and no towel, and that they had to buy products to clean their dormitories. Overall, conditions were better than previously, also thanks to the fact that both establishments were operating well below their official capacities.” Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det kan føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at han oplevede det opholdet i Bulgarien som svært. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for afviste asylansøgere i Bulgarien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Bulgarien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren under sin samtale med Udlændingestyrelsen den 30. september 2020 oplyste, at han ikke har helbredsmæssige problemer. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Bulg/2021/1/lbv
