Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1993. Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk bosnier og muslim af trosretning fra Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 1993, og at han [i efteråret] 1993 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af § 15 a i lov nr. 933 af 18. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien, og [i efteråret] 1995 blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren den [i vinteren] 2009 udrejste til Bosnien-Hercegovina. Klageren udrejste endvidere til Bosnien-Hercegovina [i efteråret] 2019, idet han havde modtaget et brev fra Sønderborg Kommune om, at hans adresse var blevet tvangsflyttet til Bosnien-Hercegovina med virkning fra [vinteren] januar 2009. [I sommeren] 2020 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og frivilligt taget ophold i dit hjemland. Flygtningenævnet finder, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1. Der er herved lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelse [fra sommeren] 2020, herunder klagerens lave el- og vandforbrug, samt indholdet af kontoudtog fra klagerens bank. Det af advokat Christian Viuff anførte, herunder vedrørende klagerens el- og vandforbrug, lægebesøg og kontoudtog/forbrug, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker herved, at klageren i perioden fra 2009 til 2019 alene har været ved læge fire gange, herunder to gange i 2009, en gang i 2015 og senest den 6. oktober 2017. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2020 anmodet klageren om at fremsende dokumentation for, at klageren har været i Danmark indtil for nylig. Han er vejledt om, at denne dokumentation kan fremsendes via Ny i Danmark. Samtalen er foregået på bosnisk og med tolk. Flygtningenævnet finder mønstret for kontanthævninger på klagerens konto påfaldende. Der er herved henset til, at de af klageren fremlagte kontoudtog fremgår, at der alene er udgifter til Andelsboligforeningen og kontanthævninger i spredte perioder. Der er ikke i sagens materiale i øvrigt dokumentation for, at klageren har haft bopæl i Danmark siden [vinteren] 2009. Flygtningenævnet finder desuden, at klageren frivilligt har taget bopæl i sit hjemland Bosnien-Hercegovina, jf. udlændingelovens § 17, stk. 4. Klageren har således til sagen oplyst, at han opholder sig i Bosnien-Hercegovina, hvor han har en kæreste. Der er ikke oplysninger om, at klageren har været forhindret i at vende tilbage til Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Flygtningenævnet er endelig enig i Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke er et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der er herved henset til, at klageren har haft ophold i Danmark siden 1993 og siden alene har modtaget overførselsindkomst. Han har ingen familiemæssig tilknytning til personer i Danmark, men har i Bosnien-Hercegovina en kæreste, datter og søskende. Endelig finder Flygtningenævnet ikke, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 17a. Der er herved henset til den af Udlændingestyrelsen anførte begrundelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Da klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, har klageren ikke ret til at opholde sig her i landet." Bosn/2020/3/MALC
