afgh20215

Nævnet stadfæstede i februar 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller or-ganisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. [I efteråret] 2011 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse [fra slutningen af] 2010, hvorved ansøgeren blev meddelt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7. [I efteråret] 2020 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage ansøgerens asylsag samt asylsagen vedrørende ansøgerens kæreste, med hvem hun er islamisk viet. Ansøgeren henviste i sin oprindelige asylsag som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive udsat for repressalier fra sin daværende ægtefælle og dennes familie, og hun henviste videre til, at hun ved en tilbagevenden ville være en enlig kvinde uden netværk. Ansøgeren har i sin nuværende asylsag henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af sit samliv med sin pakistanske kæreste, med hvem hun er islamisk viet. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen, og at hun [i sommeren] 2017 blev døbt. Flygtninge-nævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at ansøgeren er udrejst af Afghanistan, ikke kan lægges til grund, jf. Flygtningenævnets afgørelse [fra efteråret] 2011. Ansøgerens forkla-ring om sit oprindelige asylmotiv blev i det hele tilsidesat som utroværdigt, hvilket svækker ansø-gerens generelle troværdighed. Endvidere bemærkes, at ansøgeren ikke under sin oprindelige asyl-sag ses at have oplyst noget om interesse for kristendommen, selvom ansøgeren ifølge den frem-lagte erklæring af [sommeren] 2017 fra Frikirken i Løgstør skulle have besluttet at blive kristen syv år tidligere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konver-sion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor hun udrejste, ikke kan lægges til grund, og at ansøgernes forklaring om hendes konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hendes be-slutning om at blive døbt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker overfladisk og fragmentarisk. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Hertil kommer, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren er blevet islamisk viet i en moske i 2015. Den omstændighed, at ansøgeren i 2018 har slået opslag med kristne bud-skaber op på ansøgerens Facebook-profil kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de afghanske myndigheder eller andres søgelys ved sin udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de afghanske myndigheder eller andre skulle være bekendt med ansøgerens aktiviteter på Facebook, og at hun som følge heraf skulle være i et modsætnings-forhold til de afghanske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens profil på Facebook ikke indeholder hendes hele efternavn. Med hensyn til den video af ansøgerens dåb, som er offentliggjort på internettet, slettet og evt. lagt op igen, og den tv-udsendelse, som ansøgeren har deltaget i, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de afghanske myndigheder eller andres søgelys ved sin udrejse af Afghanistan, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de afghanske myndigheder eller andre skulle være bekendt hermed, men at det beror på hendes egen formodning. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren og hendes kæreste, med hvem hun er islamisk viet, angiveligt har været udsat for overgreb og trusler på deres asylcentre i Danmark på grund af ansøgerens påberåb-te konversion til kristendommen eller på grund af ansøgerens samliv med sin pakistanke kæreste, med hvem hun er islamisk viet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke har sandsynlig-gjort, at dette har relationer til personer i hendes hjemland, og at det beror på hendes egen formod-ning, at hun ville blive udsat for forfølgelse eller overgreb i sit hjemland i den anledning. Flygt-ningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Afghanistan – herunder for enlige kvinder – ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Det af advokaten anførte vedrørende familiens enhed, jf. EMRK art. 8, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i den anledning, at ansøgeren og hendes kæreste, med hvem hun er islamisk viet, har mødt hinanden i Danmark og har fundet sammen på et tidspunkt, hvor ingen af dem havde opholdsgrundlag i Danmark. Det af advokaten i øvrigt anførte kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-dingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2021/5/CERA