Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og ortodoks kristen fra Odessa, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de ukrainske myndigheder, da hendes ægte-fælle er deserteret fra militæret. Ansøgeren frygter tilmed, at ansøgerens børn vil blive chikaneret grundet beskyldningen om ægtefællens desertering fra militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgeren tre gange er blevet opsøgt af myndighederne, der har spurgt an-søgeren om, hvor hendes ægtefælle befinder sig. Ansøgeren har desuden modtaget trusler af myn-dighederne samt telefonopkald, hvor hun er blevet truet, hvis ikke hun oplyste om, hvor hendes æg-tefælle befandt sig. Det bemærkes indledningsvist, at ansøgeren har ansøgt om asyl på forskellige tidspunkter i perioden fra 2006 til 2016 i henholdsvis Frankrig, Østrig og tre gange i Tyskland, in-den ansøgeren indrejste i Danmark og ansøgte om asyl. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren har angivet forskellige navne og fødedatoer i de forskellige lande, ligesom hun har forklaret om forskel-lige asylmotiver. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes ægtefælle forsvandt eller blev dræbt samt om, hvornår hun blev opsøgt af myndighederne og om, hvordan hun blev opsøgt, herunder om hun blev indkaldt til samtaler eller opsøgt på sin bopæl. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt i Ukraine eller vil få det ved en genindrejse. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne, at de generelle forhold i Ukraine ikke er sådanne, at de kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Ud-lændingestyrelsens afgørelse.” ukra/2020/4/cehp
