Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og oprindeligt muslim af trosretning fra Tunis, Tunesien. Ansøgeren er ikke længere tilknyttet en bestemt religion, men ansøgeren tror på, at der findes en gud. Ansøgeren har været aktiv i forbindelse med opstarten af foreningen Shams, som blandt andet kæmper for beskyttelsen af homoseksuelles og mindretalsreligioners rettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tunesien frygter, at han vil blive slået ihjel af tilhængere af sin afdøde onkels organisation, idet tilhængerne anser ansøgeren for at være vantro. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive slået ihjel af ukendte personer, fordi ansøgeren kæmper for de homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren har slutteligt som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Tunesien. Ansøgeren har som støtte herfor oplyst, at ansøgerens onkel kaldte ansøgeren for vantro, idet onklen i 2010 eller 2011 opdagede, at ansøgeren ikke længere bekendte sig til islam, og da ansøgeren ikke ville slå folk ihjel, som bekendte sig til en anden religion. Ansøgerens onkel opdagede endvidere, at ansøgeren kæmpede for de homoseksuelles rettigheder, hvorefter onklen udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren blev tilbageholdt af onklen i 14 dage, hvor ansøgeren blev udsat for yderligere fysiske overgreb. Ansøgeren er efterfølgende blevet tilbageholdt på onklens lager yderligere tre gange. Ansøgeren er gentagne gange blevet overfaldet på gaden af tilhængerne af ansøgerens onkels organisation, og ansøgerens familie har slået hånden af ansøgeren. Ansøgeren har kæmpet for homoseksuelle og minoriteters rettigheder, og ansøgeren har på den baggrund deltaget i demonstrationer og andre aktiviteter i perioden 2011 – 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeres forklaringer om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin konflikt med onklen og dennes følgere, og at forklaringen fremstår påfaldende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hans onkels tilbageholdelser af ham. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2019 forklaret, at han blev tilbageholdt i 14 dage, hvor han var bundet til en seng. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen [i starten af] 2020 forklaret, at han har været tilbageholdt i perioder på seks timer til to dage. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om episoden, hvor ansøgeren overhørte en samtale mellem hans onkel og [person A]. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans onkel troede, at ansøgeren sov, under onklens samtale med [person A]. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at hans onkel vidste, at han var vågen under samtalen, og at hans onkel i den forbindelse truede ham. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om de grupper, som onklen har været medlem af. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans onkel var medlem af Ansar al Sharia, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at onklen var medlem af al Salafia og al Jihadia. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, at han som følge af sine aktiviteter for homoseksuelles rettigheder har en konflikt med ukendte personer. Ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af gange, han er blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med sine aktiviteter for homoseksuelles rettigheder. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev tilbageholdt otte eller ni gange, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at det var mere end tre gange, men at han ikke kunne komme det nærmere. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har søgt asyl under sine ophold i Europa i henholdsvis 2013, 2015 og 2017, uanset at han har forklaret, at konflikten begyndte i 2010. De generelle forhold i Tunesien kan ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om sine asylmotiver som utroværdige og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2.Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune 2020/4/CARA
