Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske kurdere (ajanib) og sunni-muslimer af trosretning fra [en by] i Al-Hasakah, Syrien. Den mandlige klager har været medlem af det Demokratiske Kurdiske Fremskridtsparti i Syrien fra 1994 til [starten] af 2015. Den kvindelige klager har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at de [I slutningen af] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2019, hvorved klagerne blev meddelt afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Den mandlige klager har som asylmotiv oplyst, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, da klageren har været politisk aktiv for [partiet]. Den mandlige klager har endvidere oplyst, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de kurdiske partier i Syrien, idet klageren offentligt, via TV-optrædener, har fremlagt beviser på økonomisk svindel med nødhjælpsmidler hos de kurdiske partier i Irak. Slutteligt frygter klageren at blive anklaget for at have stjålet penge af FN. Den mandlige klager har til støtte herfor oplyst, at han med sin familie udrejste af Syrien til Irak i 2012. Han havde i Syrien været menigt medlem af [partiet], men fik i Irak en ledende rolle i partiet, hvorunder han ydede hjælp til deserterede syriske soldater og til syriske flygtninge i Irak. Han bistod i perioden fra omkring [starten] af 2013 til [foråret] 2013 deserterede syriske soldater med at bosætte sig i Irak, ydede bistand til udfyldelse af ansøgninger og hjælp med at finde arbejde. Han hjalp i denne periode omkring 550 deserterede soldater i Irak. Den mandlige klagers far blev i Syrien i [starten] af 2013 opsøgt af de syriske sikkerhedsstyrker, da de havde interesse for klagerens aktiviteter i Irak og derfor lagde pres på den mandlige klagers far. Den mandlige klager meldte sig senere ud af partiet som følge af uoverensstemmelser. Den mandlige klager har endvidere oplyst, at han i Irak var med til at danne et flygtningeråd, der agerede nødhjælpsorganisation og hjalp et stort antal syriske flygtninge i Irak. I forbindelse med arbejdet for flygtningerådet opdagede han, at der foregik økonomisk svindel, da pengene til flygtningene ikke nåede frem, hvilket han udtalte sig om i offentlige medier. Han modtog mange trusler, blandt andet over Facebook. Den mandlige klager har tillige oplyst, at han [i starten] af 2015 på sit kontor blev overfaldet af tre maskerede personer og stukket med kniv, hvilket kan skyldes hans afsløring af økonomisk svindel. Klagerne udrejste fra Irak [i sommeren] 2015 til Syrien. Klagerne opholdte sig kortvarigt hos bekendte til den mandlige klagers forældre og udrejste herefter af Syrien. Den kvindelige klager har som sit asylmotiv henvist til den mandlige klagers konflikter. Flygtningenævnet kan – af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2019 – ikke lægge klagernes forklaringer om deres asylmotiv til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerne hverken i forbindelse med Udlændingestyrelsens oprindelige behandling af asylsagen i 2015 eller i forbindelse med den efterfølgende klagesag hos Flygtningenævnet i 2016 har forklaret om de konflikter, der nu anføres til støtte for asylmotivet, og at der således er tale om – i det hele – udbyggende forklaringer, der fremstår helt utroværdige. Klagernes forklaringer for Flygtningenævnet, hvorefter de ikke turde fortælle om det nu anførte asylmotiv før på dette meget sene tidspunkt, da de frygtede for forfølgelse, hvis de fortalte om det – og at de tænkte, at det af dem oprindeligt anførte asylmotiv var tilstrækkeligt til at sikre dem opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller stk. 2 – kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at den mandlige klager under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en lang række punkter, herunder vedrørende datoangivelser for centrale episoder i det beskrevne begivenhedsforløb, ligesom han for nævnet har svaret upræcist og afglidende på mange punkter, herunder vedrørende hvilken episode, der var den direkte anledning til, at klagerne forlod Irak. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/59/HMU.
