Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2015Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [By], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [Efteråret] 2015, og at hun [Sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klage-ren har [Efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med på-stand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive kidnappet, voldtaget eller slået ihjel af det syriske regime på grund af de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun tilhører det turkmenske mindretal i Syrien, som forværrer hendes situation med regimet, idet regimet forfølger turkmenere og andre minoriteter i landet. Klageren har ligeledes oplyst, at hendes brødre har unddraget sig militærpligt, som klageren frygten konsekven-sen af. Klageren har endeligt i forbindelse med sin statusændringsklage til Flygtningenævnet som asylmotiv oplyst, at hun fortsat frygter de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun tilhører det turkmenske mindretal, som forfølges af myndighederne i Syrien og beskyldes for at være agenter for Tyrkiet. Klageren boede i [By], i Ghouta-regionen, hvor det syriske regime har genvundet herredømmet, og de beboere, der er vendt tilbage, efterforskes og fængsles, da de betragtes som forrædere. Endelig har klageren oplyst, at hendes far og brødre er efterlyst af de syriske myndigheder. Klageren har ikke personligt haft konflikter med de syriske myndigheder, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at klageren, der ikke er særligt profileret, skulle være i risiko for at blive anholdt alene som følge af, at hun har boet i et område, der tidligere har været kontrolleret af Den frie Hær. Klageren har ikke personligt oplevet overgreb som følge af, at hun er turkmener, og det forhold, at hun tilhører den turkmenske befolkningsgruppe, er ikke i sig selv asylbegrundende. Klageren og hendes samlever har ikke indgået ægteskab, og de har mødt hinanden i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at de syriske myndigheder skulle have kendskab til klagerens og samleverens forhold, og derfor heller ikke grundlag for at antage, at samleverens eventuelle konflikt med de syriske myndigheder vil medføre risiko for klageren. Hertil kommer, at der efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke er risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller er deserteret, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens samlever eller hendes brødre er særligt profilerede. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til afgørelse af konsekvensstatus for klageren i forhold til samleveren. Flygtningenævnet har ikke fundet det sandsynliggjort, at klagerens far har en konflikt med de syriske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at klageren har familie, bosiddende i hjemområdet. Men uanset om hun havde været enlig kvinde og ikke har noget sted at bo, er der tale om socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udrejst som følge af de generelle forhold i Syrien. Klagerens mor er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet hun er statsløs palæstinenser. Det kan derfor ikke lægges til grund, at klagerens mor har en asylbegrundende konflikt, der har en afledt effekt på klageren, hvorfor Flygtningenævnet ikke finder, at klageren opfylder betingelserne for at opnå konsekvensstatus som følge af moderens forhold. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” [SYRI/2020/47/MIMA]
